Overførsler fra danske indvandrere til deres familier i de gamle hjemlande er helt afgørende for flere landes økonomi.
Foto: MADS NISSEN

Overførsler fra danske indvandrere til deres familier i de gamle hjemlande er helt afgørende for flere landes økonomi.

Danmark

Indvandrere sender 10 mia. hjem årligt

Hele lande ville kollapse uden de årlige pengeoverførsler fra udvandrernes nye lande.

Danmark

Et beløb på størrelse med den samlede danske ulandsbistand bliver hvert år sendt fra Danmark til verdens fattigste lande.

Afsenderne er indvandrere, som forsørger deres slægtninge i udviklingslande.

Ifølge Verdensbanken blev op mod 10 milliarder kroner i 2006 overført fra indvandrere i Danmark til udlandet.

Helt afgørende for hjemlandene Pengene er helt afgørende for modtagernes chancer for at overleve, viser bred international forskning.

Senest har FN’s Internationale Fond for Landbrugsudvikling (IFAD) offentliggjort den hidtil mest omfattende undersøgelse af de verdensomspændende pengestrømme.

Den viser, at 1.500 milliarder kroner blev sendt fra vestlige lande til udviklingslande i 2006.

Tre gange større end ulandsbistand
Beløbet er samlet set tre gange større end den officielle ulandsbistand.

»Hvis man skar de her pengeoverførsler væk fra den ene dag til den anden, ville man opleve både økonomiske og sociale kriser. Ikke i løbet af år, men i løbet af uger«, siger Pedro de Vasconcelos, programleder i IFAD.

Han kalder pengeoverførslerne »globaliseringens menneskelige ansigt«. En bror, søster, mor eller far er rejst eller flygtet til et rigere land, hvor de har mulighed for at få et arbejde.

Når de hver måned hæver deres løn, sender de en større eller mindre del af pengene hjem. Et par hundrede kroner batter måske ikke meget for en person i Danmark, men beløbene udskifter ofte hungersnød med mad på bordet i verdens fattigste lande.

Går til basale behov
IFAD’s undersøgelse viser, at mellem 80 og 90 procent af pengene går til basale behov såsom mad, medicin og udgifter til uddannelse. Resten bliver brugt til at investere i boliger eller små virksomheder.

Både i FN, EU og Verdensbanken har man i de seneste år diskuteret, hvilken effekt pengestrømmene har på afsenderne og modtagerne. I stigende grad er man begyndt at anerkende, at pengeoverførslerne, der kaldes remitter, har en positiv indflydelse på muligheden for at udvikle verdens fattigste lande.

I dag går der langt flere private kroner ud, end der kommer ind over de danske grænser. Og verden over er pengeoverførslerne mere end fordoblet på bare 10 år.

Stabil indtægt
Foruden at være større end den globale ulandsbistand er de private pengestrømme mere stabile. Faktisk stiger de private overførsler i krisetider, hvor bistanden og udenlandske investeringer går ned.

Men donorlandene skal ikke tro, at de private pengeoverførsler på nogen måde kan erstatte udviklingsbistanden. Det understreger Peter Hansen, der forsker i remitter ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Stor byrde for afsenderne

»Dansk udviklingsbistand går til at bygge skoler og veje. Så fordi der går en masse penge direkte til folk, betyder det ikke, at man kan tage dansk udviklingsbistand væk. Det ville gå hårdt ud over en masse sektorer«, siger Peter Hansen.

Mens pengene har en vital betydning for modtagerne, fører de faste overførsler negative konsekvenser med sig for afsenderne. Flere integrationseksperter fremhæver, at forsendelserne er en stor byrde for indvandrere, som i forvejen sidder i en stram økonomi.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce