Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fogh angrebet for at øge statsstyring og kontrol

Statsministeren går imod den liberale ånd, sagde både Jelved og Søvndal, da de forsøgte at tirre 1.000 Venstrefolk ved at kritisere Fogh for at være vild med regler.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Hvor er det skønt at se så mange liberale. Dem møder man jo ikke mange af i Folketinget«.

SF's formand Villy Søvndal slog den både drillende og let bidende tone an, da han med partilederne fra V, DF og R som sidekammerater diskuterede »Holdninger og værdier i et globaliseret samfund« ved Venstres sommertræf i Ringsted.

»Under Fogh har vi oplevet en statsstyring uden fortilfælde, og det er ikke ægte liberalt i min forstand. Der er regler for, hvad børnene skal i børnehaven, og om eleverne i folkeskolen må gå til gruppeeksamen. Der er kontrol, styring, regler og jeg- skal-komme-efter-dig, og det har ikke så meget at gøre med personlig frihed«, sagde Søvndal.

R: Vi vil sætte frihed i centrum
Den radikale gruppeformand Marianne Jelved, som gang på gang er blevet drillet med sine ultimative krav til at indgå i et regeringssamarbejde, lagde samme vinkel på værdidiskussionen.

At ét af de ultimative krav til fremtiden er, at hun selv skal være statsminister, lagde hun ikke skjul på. Og så kommer der andre - mere liberale - boller på suppen:

»Vi vil starte på en frisk efter Fogh og viske tavlen ren og sætte den personlige frihed i centrum. Mere velfærd løses ikke med regelsæt og kontrol, for det rummer ikke respekt for den enkeltes sårbarhed og integritet«, sagde Marianne Jelved.

Fogh lovede mere velfærd
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) lovede ikke færre regler, men til gengæld mere velfærd.

Han har indledt den nye, politiske sæson med at fokusere særligt på velfærd, og det passer ifølge ham selv vældigt godt med de foghske grundsætninger om frihed, frisind og fællesskab.

»Det er regeringens klare sigte at øge kvaliteten i den offentlige service. Jeg er ikke tilfreds med alt det, jeg ser - at togene ikke går tiden, og at de ældre ikke behandles ordentligt på plejehjem«, sagde Fogh, der dog samtidig remsede en lang række velfærdsgoder op og ikke vil anerkende SF's beskrivelse af Danmark som nærmest et velfærdsmæssigt uland.

»Velfærden går baglæns«
Regeringens øgede fokus på mere velfærd til danskerne, som allerede ligger i aftalerne med kommunerne, mødte ikke modstand. Men det fik heller ikke taget til at lette.

»Velfærden går baglæns under Fogh«, som Villy Søvndal udtrykte det, mens Marianne Jelved i dagens anledning især understregede ønsket om at få fjernet 24-års reglen som ultimativt. Og som et radikalt velfærdsønske:

»Betyder personlig frihed for danske statsborgere ikke retten til at gifte sig med, hvem man vil, og bosætte sig i sit fædreland?«, spurgte hun retorisk.

Forsvar for udlændingepolitikken
Fogh forsvarede ihærdigt regeringens udlændingepolitik med en række tal: Antallet af asylansøgere er i dag en fjerdedel i forhold til 2001, hvor VK-regeringen kom til. Til gengæld er antallet af udlændinge, som kommer til Danmark for at arbejde eller uddanne sig, steget med 20.000.

»Med andre ord er vores udlændingepolitik en kanonsucces«, slog statsministeren fast.

»Det er noget møg«
Helt så stor succes har Fogh ikke haft med at styre sin folketingsgruppe i sagen om kunstig befrugtning af enlige og lesbiske kvinder, og det fik en spørger fra salen til at love regeringen tæsk. Dog efter at have skamrost Foghs hold først.

Den bold greb Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard i luften, og hun borede i, at en halv snes Venstrefolk stemte mod VK-regeringen i den sag.

»Det er noget møg. Venstre havde i den grad slinger i valsen, og det er i hvert fald helt uhørt, at det offentlige skal betale for den kunstige befrugtning til disse kvinder. Hvis nogen endelig vil det her, så må det være for egen regning«, sagde hun - og modtog tordnende bifald fra salen. Og hun forfulgte succesen:

»Det bliver i hvert fald ikke i min tid, at to homoseksuelle mænd får lov til at få kunstig befrugtning. Det er en skandale«.

Fogh rystede truslen om tæsk af sig ved at pege på, at det faktisk ikke var regeringens forslag at lade enlige og lesbiske befrugte kunstigt på det offentliges regning.

»Men der var et flertal imod os, og der var da flere Venstre-medlemmer i det flertal, det kan jeg ikke benægte. På andre tidspunkter bliver jeg beskyldt for topstyring af Venstre, men det her viser, at jeg ikke kan styre dem alle«, sagde han.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden