0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Brøndby Fjernvarme betaler 13 millioner tilbage til forbrugere

Brøndby Fjernvarme accepterer nu at tilbagebetale 13 millioner kroner til sine andelshavere efter en afgørelse i Energitilsynet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Brøndby Fjernvarme, som i december blev pålagt at tilbagebetale 13 millioner kroner til forbrugerne, har opgivet at anke Energitilsynets afgørelse.

Det oplyser bestyrelsesformand Vagn Mølgård efter et møde onsdag.

»Det skete under protest fra nogle af bestyrelsens medlemmer, men vi vil gerne undgå et langstrakt sagsforløb«, siger han.

Undrede sig over overskud
Sagen blev rejst af ejendomsmægler Carsten Berger, som ved at studere de seneste to års regnskaber fra sit fjernvarmeselskab undrede sig over, at der var et overskud.

Det må varmeforsyninger ikke have - driften skal foregå efter et hvile-i-sig-selv-princip, og selskaberne må derfor ikke overføre overskud som egenkapital fra det ene regnskabsår til det næste.

Afskrivningspricipper ændret
Ifølge Vagn Mølgård skyldes miseren, at Brøndby Fjernvarme har ændret sine afskrivningsprincipper, så investeringer afskrives over en længere årrække i stedet for over blot fem år. Det har ført til det ophobede, ulovlige overskud i regnskabet på 13 millioner kroner.

Men det argument har Energitilsynet ikke villet acceptere.

Derfor får de 13.000 varmeaftagere i Brøndby nu tilbagebetalt en del af deres varmebidrag i løbet af første halvdel af 2006 - hvorefter prisen på varme stiger igen fra 1. juli.

Ikke tilstrækkeligt
For Carsten Berger er det dog ikke tilstrækkeligt. Han mener efter at have gennemgået regnskaberne 12 år tilbage i tiden, at Brøndby Fjernvarme skal tilbagebetale yderligere 28 millioner kroner i ulovligt ophobet overskud til andelshaverne, og det har han netop bedt Energitilsynet tage stilling til.

»Jeg har den opfattelse, at de skal betale 41 millioner kroner i alt, og derfor mangler der 28 millioner«, siger Carsten Berger.

Den tror Vagn Mølgård dog ikke på.

»Det er helt ude i hampen. Det anser vi for udelukket. Tallene skyldes jo, at vi har trukket nogle afskrivninger helt op til 20 år i stedet for fem år, så vi forventer slet ikke at høre fra Energitilsynet. Skulle det alligevel ske, må vi lånefinansiere. I sidste ende er der jo kun forbrugerne til at betale«, siger bestyrelsesformanden.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden