Den danske regering bør snarest muligt rykke ud med en officiel undskyldning til det jødiske samfund. Det mener flere efterkommere af de jødiske flygtninge, som under Anden Verdenskrig blev udleveret af danske myndigheder til Tyskland, hvor de døde i nazisternes kz-lejre. Må vedstå ansvar Den 58-årige efterkommer Susan Watson siger, at den danske regering bør afholde en officiel mindehøjtidelighed i Danmark. Hendes tre halvsøskende, Ursula, Jacky og Denny, døde sammen med deres 27-årige mor - Brandla Wassermann - i kz-lejren Auschwitz, efter at det danske justitsministerium trods advarsler i 1942 på eget initiativ udviste dem. »Folk skal vide, hvad der skete, og den danske stat må nu så mange år efter endelig vedstå sit ansvar«, siger Susan Watson, som i dag bor i London-forstaden Durham. 19 udvist til døden I 1998 fremkom den islandske historiker Vilhjalmur Örn Vilhjalmson for første gang med oplysningerne om de jødiske flygtninge. Siden har en officiel undersøgelse konkluderet, at mindst 19 jødiske flygtninge blev udvist og døde i tyske kz-lejre. Ud over de 19 sager blev flere personer udvist efter tysk krav. Heriblandt den jødiske handelsrejsende Ernst Platzko, som i 1942 omkom i kz-lejren Sachsenhausen. Hans familie kræver nu, at den danske regering én gang for alle får kortlagt, hvad der skete, og dermed får lukket den gamle udvisningssag. Penge til gode Af papirer fremgår det, at Ernst Platzko kort før sin udvisning fortalte dansk politi, at han havde et tilgodehavende på 25.000 kroner i den danske Nationalbank. Pengene - der i dag svarer til et langt højere beløb - kom fra salg af dyrt mærketøj og pelse til danske varehuse. Ernst Platzkos barnebarn, Roni Belostoky, siger, at familien ikke ved, hvad der er blevet af det mulige tilgodehavende. »Den danske regering må komme til os og få ordnet den her sag på en fornuftig måde. Samtidig vil vi have en officiel anerkendelse af, at de udviste vores bedstefar til Tyskland«, siger hun. Den daværende SR-regering nedsatte i 2000 en undersøgelse af den danske flygtningepolitik før og under krigen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der i disse dage er i Thailand. Via sin presserådgiver henviser han til sin udtalelse fra sidste uge, hvor han sagde, at den danske regering overvejer en officiel undskyldning til det jødiske samfund.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Lige nu
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.

60 år
Debatindlæg af Eleanor Walker
Debatindlæg af Rajesh Holmen og Signe Vad


























