Den 41-årige Jens Christian Thorup blev i dag i Østre Landsret idømt fængsel på livstid for drabet på Bandidos ekspræsident Claus Bork Hansen i Vanløse sidste år. De 12 nævninger og tre landsdommere besluttede også, at han skal indlægges på et psykiatrisk hospital, da retslægerådet har fastslået, at han er sindslidende. Der skal han blive, indtil han er rask nok til at komme i fængsel. Yderligere tre Bandidos-rockere blev frikendt for henholdsvis udførelsen og planlægningen af likvidering af Claus Bork Hansen på A. F. Beyersvej den 21. marts 2001. Dermed fulgte de 12 nævninge landsdommer A. F. Wehners anbefalinger, som dommeren kom med under sin retsbelæring torsdag. Domsafsigelsen blev ikke sparet for den dramatik, som har præget sagen, der har været behandlet i landsretten siden den 25. februar. På tilhørerpladserne sad en håndfuld rockerlignende personer, og da kendelserne var oplæst, og landsdommer A. F. Wehner løslod de tre frikendte, lød der klapsalver fra tilhørerne. Rørdam ikke overrasket Advokat Thomas Rørdam repræsenterede en 31-årig Bandidosrocker, der var tiltalt for at have planlagt drabet. Rørdam mener, at hans klients frifindelse var det eneste fornuftige resultat, da hans del af sagen var præget af indicier. »Det er den rigtige kendelse, og den er ikke overraskende. Nævningerne fulgte de juridiske dommere, der frifandt min klient i retsbelæringen. Der var ikke tilstrækkelige beviser. Det viser den klare kendelse«, sagde Thomas Rørdam. Usædvanligt voldsomt Drabet på Claus Bork Hansen var usædvanligt voldsomt. Bork Hansen blev jagtet ned ad A. F. Beyersvej, hvor han boede, af fire-fem skydende mænd. Han kastede sig ned bag sin bil som dækning, hvorefter mændene omringede ham og skød ham med 19 pistolskud og adskillige haglskud. Motivet var fjendskab mellem Bork Hansen og den Bandidosklub, som han havde forladt. Hans nye venner var blandt andet Hells Angelssupporterne i klubben Red & White. Dertil beskyldte han den nye præsident i Mid-East klubben i Hedehusene for at være politistikker. Den 31-årige nye præsident, der blev frikendt i sagen, er lillebror til den eneste dømte i sagen, Jens Christian Thorup.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Debatindlæg af Olivia Brandt
Hvor mange kvinder skal gå i stykker, før vi tager deres smerte alvorligt?
Lyt til artiklenLæst op af Olivia Brandt
00:00
Debatindlæg af Sagi Halevi
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hendes debut har skabt debat: »Jeg anerkender det ikke«
Lyt til artiklenLæst op af Anna Paludan-Mueller
00:00
Hvad skal du lytte til?
Politiken laver masser af lyd, og her har vi samlet det hele til dig. Lyt til store lydfortællinger og hør vores journalister læse artikler op.
Debatindlæg af Matilde Holm
Debatindlæg af Sidsel Lieknins Vestertjele


























