Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

R kan ikke smide Minhaj-ul-Quran medlemmer ud

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

De radikale kan ikke smide medlemmer af den muslimske organisation, Minhaj-ul-Quran, ud, for Det Radikale Venstre har ingen eksklusions-paragraf. Det siger den radikale gruppeformand Elisabeth Arnold til Ritzau.

Hun afviser et forslag fra sine københavnske partifæller Jette Plesner Dali, Helle Merete Brix og Manu Sareen om at forbyde Minhaj-ul-Quran og smide medlemmerne ud af partiet.

De mener efter at have indsamlet materiale om organisationen, at Minhaj-ul-Quran arbejder for islamisk overherredømme.

Sharia og dødsstraf
Dens stifter, professor Tahir-ul-Qadri, har arbejdet aktivt for indførelsen af islamisk lov, sharia, og dødsstraf i Pakistan, siger de tre radikale til Kristeligt Dagblad.

De vil henvende sig til statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) for at få forbudt Minhaj-ul-Quran.

»Det virker lidt amatøragtigt. De burde henvende sig til politiet, og ikke til statsministeren, hvis de ønsker organisationen forbudt«, siger Elisabeth Arnold.

Hun mener, at forslaget er en udløber af en lokal strid blandt københavnske radikale. Nogle medlemmer er imod at opstille Mona Sheikh, Babar Baig og Tanwir Ahmed. De er medlemmer af Minhaj-ul-Quran eller dens under-organisation, Womens Youth League.

»Det er en rent københavnsk diskussion. Vi andre står lidt forbløffet på sidelinjen og siger: 'Hvad er det, der sker?' Jeg hører hjemme i Århus, hvor vi har adskillige muslimske medlemmer på vor byrådsliste. Vi har aldrig nogensinde haft problemer med hverken den ene eller den anden«, siger Elisabeth Arnold.

Sheikh afviser
Mona Sheikh afviser partifællernes kritik. Minhaj-ul-Quran arbejder for demokrati og menneskerettigheder samt integration i Danmark. Desuden er organisationen et socialt forum for unge muslimer, mener hun.

Babar Baig truer sine partifæller med et injurie-søgsmål. Han drøfter tirsdag med sin advokat, om han skal stævne Jette Plesner Dali for en artikel, hvor hun beskylder Minhaj-ul-Quran for at have blod på hænderne.

»Det er injurierende«, siger Babar Baig til Kristeligt Dagblad.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden