Mandens børn fra tidligere forhold bliver ofte sorteper, når par skriver testamente. Hvert femte par med sammenbragte børn benytter således muligheden i den nye arvelov for at skrive mandens første børn ud af den sidste vilje, så de kun er sikret en minimal tvangsarv – til fordel for kvindens børn og nye fællesbørn.
Det viser en gennemgang af 754 testamenter fra ægtepar og ugifte par med ’dine, mine og vores børn’, som advokat Ulrik Grønborg i Århus har foretaget for Politiken.
'Sorte får-testamenter' »I familier med dine og mine børn er det ikke alle børn, der kommer med i testamentet. Nogle børn bliver med fuldt overlæg skrevet ud af testamentet, og det er næsten altid mandens særbørn, mens kvindens særbørn og parrets nye fællesbørn arver så meget som muligt«, siger Ulrik Grønborg, som har døbt den type af sidste vilje ’sorte får-testamente’. Af de 754 testamenter, han har gennemgået, er 168 sorte får-testamenter, hvilket svarer til 23 procent af alle sagerne.
Far mister kontakten
Manglende kontakt mellem fædre og deres børn er formentlig den mest nærliggende forklaring på, hvorfor så mange fædre vælger at gøre deres børn fra tidligere forhold eller ægteskab noget nær arveløse.
Det vurderer lektor Kenneth Reinicke, som er mandeforsker ved RUC:
»Der er mange flere mænd, som ikke har kontakt med deres børn, end kvinder. Selv om der sket en kæmpe udvikling i retning af, at mænd i dag er meget tættere knyttet til deres børn end tidligere, så er der stadig en forskel. Dét er den venlige forklaring«, siger Kenneth Reinicke.
DIN MENING
Tænker kynisk
»Den grove forklaring er, at fædre lægger fortiden bag sig, når de indgår i et nyt forhold. De tænker meget effektivt og rationelt på, hvordan de kan optimere deres liv fremadrettet, og når man gør det, er det også nemmere at tænke kynisk om børnene«, tilføjer han.
Kenneth Reinicke føler sig dog overbevist om, at de børn, som gøres arveløse, oftest er børn, som faderen stort set aldrig har kendt.
