Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Unge bruger gaspatroner som lattergas, når de er til fest.
Foto: Thomas Borberg

Unge bruger gaspatroner som lattergas, når de er til fest.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Unge sniffer billig lattergas inden fest

Livsfarlig lattergas sælges til unge mennesker i butikker som Imerco og Kop og Kande. Unge tror, gassen er uskadelig.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er nemt og billigt at skaffe lattergas at sniffe sig høj på. Og derfor vælger flere unge at eksperimentere med gassen.

»Jeg vil gerne høre noget om folks trip på lattergas. Da det er billigt og lovligt, har mig og nogle kammerater tænkt os at forsøge trippet«, skriver en ung mand i et chatrum på nettet.

For 70 kroner kan de unge erhverve sig 10 metalbeholdere med gas hos de fleste isenkræmmere. Lattergassen er egentlig beregnet til at lave flødeskum i flødeskumssifoner, men nu ser flere unge gassen som vejen til en sjov og uskadelig rus.

For mange af de unge tror, det er ufarligt at sniffe en gang imellem. Ifølge den europæiske narkotikaundersøgelse Espad lider tre fjerdedele af de danske 15-årige under den misforståelse.

100 procent ren lattergas
Lattergas fremstår for de unge som et af de mest uskyldige rusmidler. For gassen bliver brugt hos tandlægen, lyder argumentet, og der bliver patienterne ikke syge af det.

Men det er en livsfarlig misforståelse, lyder det fra Anne Marie Sindal, der er specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen. For den lattergas, der bruges til bedøvelse på fødeklinikker og hos tandlæger, er blandet op med mindst 20 procent ilt. Det sker for at sikre patienterne mod kvælning. De gaspatroner, man kan købe hos isenkræmmeren, derimod, indeholder 100 procent ren lattergas, og det gør det livsfarligt at indtage dem.

»Det er en rigtig farlig form for misbrug. Og forældrene og pædagogerne omkring de her unge skal på banen og gribe ind. Det her er ikke uskyldige eksperimenter«, slår Anne Marie Sindal fast.

Ingen tal for omfanget
Der findes ikke nøjagtige tal for, hvor udbredt misbruget af lattergas er, men læge og misbrugskonsulent Henrik Rindom kender problemet fra sin hverdag i Stofrådgivningen.

»Vi møder unge, som kender til det, og gør det med gassen«, fortæller han. Og en europæisk undersøgelse fra 2003 tegner da også et billede af, at næsten hver 10. dreng på 15 år har prøvet at sniffe.

I Sundhedsstyrelsen har man længe kendt til muligheden for at misbruge lattergas. Men selv om gaspatronerne står frit tilgængelige på hylderne i almindelige isenkræmmerforretninger som Imerco og Kop og Kande, kan Sundhedsstyrelsen ikke gribe ind.

»Der er jo en del kemikalier, som kan misbruges. Og det er meget vanskeligt at forhindre salg af produkter, som er beregnet til noget andet, og hvor der ligger en sundhedsfare, hvis man misbruger dem«, siger Anne Marie Sindal.

Flere butikker er opmærksomme
Både Imerco og Kop og Kande har længe været opmærksomme på problemet med lattergassen og forsøgt at dæmpe salget af gaspatroner til unge mennesker. Alligevel stod gassen frit tilgængeligt på hylderne uden nogen form for restriktioner, da Politiken tog på stikprøvekontrol i fire tilfældige forretninger.

Indkøbschef i Imerco, Jørn Widemann, vil nu indskærpe over for sine butikker, at lattergassen fremover skal holdes bag disken, så kunderne er nødt til at spørge efter den. Men derudover kan butikskæden ikke dæmme op for salget, mener han.

»Vi sælger det. Det skal vi jo«, siger Jørn Widemann.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden