0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Flere mænd end kvinder har solgt sig til sex

Mange af de mænd, som køber mandlige prostituerede, vil helst have en ung fyr. Kvinder kan blive længere i faget.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mens de fleste har billedet af en narkoluder eller en massagepige på nethinden, når de tænker på en prostitueret, så florerer navne som ’escortfyr25’, ’boy4men’ og ’gigolo8000’ som aldrig før på danske escortsider på internettet.

Eksperter mener nu, at flere mænd end kvinder i Danmark på et tidspunkt i deres liv har solgt sig selv til sex.

»I nordiske lande, hvor prostitutionen ikke er så omfattende, er andelen af mænd, der har erfaring med at sælge sex, højere end kvinder«, siger Jari Kousmanen fra Göteborg Universitet.

Sidste år fremlagde den svenske mandeforsker undersøgelsen ’Prostitution i Norden’, der dokumenterede, at en større andel af mænd (2,0 pct.) end kvinder (1,6 pct.) mellem 18 og 74 år i Sverige har solgt sex.

Mændene bliver ikke så længe i faget
Ifølge Kousmanen er tendensen den samme i Danmark, og flere danske undersøgelser blandt unge peger i samme retning. Også danske eksperter i mandlig prostitution bekræfter tendensen.

At flere mænd har erfaringer med at sælge sex, mens kvinderne stadig er overrepræsenteret i branchen, skyldes ifølge eksperterne, at mændene ikke kan blive så mange år i faget.

»Mange af de mænd, som køber mandlige prostituerede, er biseksuelle eller homoseksuelle, og de vil helst have en ung fyr. Man møder sjældent en mandlig prostitueret over 40 år, mens den ældste kvinde, jeg har haft kontakt med, var 74 år«, siger Jette Heindorf fra Kompetencecenter Prostitution.

Mænd tager også skade
På trods af et stort antal af mænd, der har prostitutionserfaringer, lever forestillingen om, at pengesex kun har noget med kvinder at gøre.

»Ofte begynder det som et seksuelt eksperiment for drengene. Piger er opdraget til at sige nej til sex for penge, mens drenge ikke tror, at seksuelle relationer kan have konsekvenser. Det gør, at mange overser, at mænd også sælger sex og kan få skadevirkninger af det«, siger sociolog Claus Lautrup, der står bag de få danske undersøgelser på området.

Han forklarer, at mænd sagtens kan give udtryk for, at de er glade for at sælge sex, mens det står på.

»Men ligesom hos kvinderne kan vi se, at skadevirkningerne sker over tid. De må ofte slås med sociale problemer. Mange mister kontakten til familie og venner, fordi de er nødt til at skjule, hvad de laver. De opgiver at komme ind på arbejdsmarkedet af frygt for at skulle gøre rede for hullerne i deres cv. Og følelsesmæssigt er de præget af et lavt selvværd«, fortæller sociologen, der understreger, at mænd og drenge i prostitution kan have langt sværere ved at søge hjælp end kvinder.

Fastlåste kønsroller
At flere mænd end kvinder tilbyder sig for penge vender op og ned på tankegangen om prostitution.

»Vi er meget præget af vores traditionelle måde at tænke kønsroller på. Kvinder anses som det svage køn, de kan overgribes og skal passes på. Samme tanke har vi ikke om mænd. Deres seksualitet skal de selv klare. Det er enormt svært at flytte sig fra det verdensbillede, hvor prostitution har noget med kvinder at gøre«, forklarer Pia Nystrøm, rådgiver hos Kompetencecenter Prostitution.

Her tilbydes vejledning og psykologhjælp til prostituerede, men mænd banker meget sjældent på døren. Hver gang en enkelt mandlig prostitueret har bedt om rådgivning, er det samme tilfældet for mindst 100 kvinder, lyder vurderingen.

Chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen forklarer, at mænd har svært ved at søge hjælp, fordi det ikke er naturligt for mænd at identificere sig med offerrollen:

»Mænd er opdraget med tanken om, at de selv skal løse problemerne. Så det at fortælle, hvor sårbar og ulykkelig man er, er betydeligt vanskeligere for mænd end for kvinder«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu