Engang var lederen af børnehaven den person, som forældrene gik til, når de ville have legepladsen bygget om – eller hvis de syntes, at pædagogerne på Mariehønen skulle sendes på efteruddannelse. Men den tid er ved at være forbi. Og det er også ved at være forbi med at sidde syv forældre i en bestyrelse i en vuggestue og lægge planer for den varme mad til ungerne i næste kvartal.
Mere central ledelse
For der går en bølge af centralisering over landet, og flere og flere kommuner lægger det overordnede ansvar for børneinstitutionerne over til chefer, der typisk styrer 5-10 institutioner.
En rundspørge foretaget af Politikens Research viser, at ud af de 59 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, har halvdelen, 28 kommuner, i varierende grad indført central ledelse i form af områdeledere, distriktsledere, klyngeledere, eller hvad der nu findes af ord for det.
Yderligere hver fjerde kommune, 15 i alt, har enten besluttet sig for at centralisere ledelsen af børneinstitutioner for 0-6-årige – eller har planer om det.
Mindre magt til lederen
Nogle steder betyder det, at institutionerne fortsat har hver deres budget , andre steder betyder det ét fælles budget.
Men ét fællestræk er der: Børnehavelederen har ikke så meget magt mere.
En af de kommuner fra Politikens undersøgelse, der er i fuld gang med at omlægge ledelsen af daginstitutionerne, er Fredensborg-Humlebæk.
Efter et pilotprojekt i to områder, hvor institutionerne fik nye ’overchefer’, er der nu omlægning i gang i andre dele af kommunen, fortæller daginstitutionschef Birgit Alstrup.
I praksis betyder det, at souschefstillingerne på samtlige børneinstitutioner, der er tilknyttet områdeledelsen, fjernes til fordel for de nye områdeledere.
»Områdelederen repræsenterer områdeinstitutionen udadtil. De daglige ledere på de enkelte institutionerne fokuserer indadrettet, og de får i langt højere grad tid til at være til stede i institutionen og støtte deres medarbejdere i hverdagen«, forklarer Birgit Alstrup.
Ekstra støtte I to af de fire områder, der er etableret nu, får hver områdeleder ansvaret for alle kommunale institutioner for børn fra 0 og helt op til 14 år inden for området, hvor der typisk er 3-5 institutioner. »Vi vil sikre det ledelsesmæssige ansvar for ’opvækstforløbet’ i institutionerne og sikre, at overgangene for børnene bliver endnu bedre. Et godt eksempel er, at en hel årgang af børn i områdeinstitutionen, der skal starte på den lokale skole, kender hinanden inden skolestart gennem forskellige aktiviteter. Desuden er det med den nye struktur muligt, at der gennem hele barndommen bliver taget hånd om de udsatte børn, som har brug for ekstra støtte og en fremstrakt hånd«, fortæller Birgit Alstrup. Som i København er der også i Fredensborg fokus på de mindre institutioner – nogle af dem er selvejende – som kan få svært ved at klare sig. De mindste kommunale institutioner er tidligere blevet sammenlagt til større enheder, og fem institutioner er involveret i en rokade mellem bygninger for at skabe bæredygtige enheder – ellers kunne de risikere at måtte lukke. »Vi har kunnet se, at de institutioner, der hænger i vandskorpen, og som har problemer med at holde på børnetallet, har stor gavn af at komme ind i et ledelsesfællesskab, hvor lederne professionelt løfter hinanden«, siger hun. Gerne fri for at indrapportere Ganske vist er sådan en reform ensbetydende med, at de enkelte institutioners ledere mister magt. Men det har ikke givet store problemer. »Mange ledere på de enkelte institutioner vil gerne lettes for de forskellige lovkrav om at rapportere til kommunen og det politiske niveau«, fastslår Birgit Alstrup. Men formanden for BUPL i Hovedstaden, Henriette Brockdorff, som er en af de skarpeste kritikere af den såkaldte klyngeledelse i Københavns Kommune, som skal vedtages efter sommerferien efter en høringsrunde blandt borgerne, kan ikke se de store fordele: »Vi hører meget fra Anne og Frank (Vang, børne- og ungeborgmester, og Jensen, overborgmester, red.) om de pædagogiske og ledelsesmæssige landvindinger ved det her. Men det er grebet ud af den blå luft«, siger hun. Hun peger på, at der flere steder i landet er kommuner, der fortryder centraliseringen af ledelsen – og peger på Albertslund som eksempel. »Det er en styringsreform, som udelukkende sker ud fra forvaltningernes synspunkt om, at man skal spare penge. Og så pakker man det ind i udokumenterede påstande om bedre ledelse og pædagogisk kvalitet«, siger Henriette Brockdorff. BUPL-formand vil ikke afvise uro
