Fra førersædet i den grønne kassevogn kunne Muhammed se, at der var politi længere fremme ad Sydhavnsvej. Betjentene vinkede alle lastbiler og varevogne ind til siden, så Muhammed indstillede sig på, at det samme ville ske for dem.
»Har I noget id med?«, spurgte Muhammed sine to medpassagerer.
Muhammed arbejdede til daglig i en stor offentlig institution, men i fritiden tjente han ekstra penge ved at flytte møbler for forskellige folk. I dag var han blevet hyret til at flytte for en kvinde i Sydhavnen. Sammen med to bekendte, som skulle hjælpe med at slæbe møbler, var han på vej ud til lejligheden.
En fatal løgn
Derfor løj Muhammed og sagde, at de skulle på fisketur. Det gjorde betjenten en smule mistænksom, fordi de ikke havde fiskegrej med i kassevognen, men Muhammed sagde bare, at de var på vej hen for at hente fiskestængerne.
Betjenten ringede op til Hovedcentralen – i daglig tale ’HS’ – som er politiets kommandostation på Politigården i København. Det var derfra, at tropperne blev styret under klimatopmødet.
Han læste oplysningerne om de tre mænd i den grønne varevogn op for den kvindelige operatør.
»Bingo!«, udbrød hun pludselig over radioen.
En af de tre mænd i bilen poppede op i politiets system som en international topterrorist efterlyst af Interpol for terror i Washington.
Klokken var 11, da Muhammed blev anholdt. Han fik at vide, at en af de to andre mænd i bilen var efterlyst af politiet, men han kunne ikke få at vide, hvad manden var eftersøgt for. Han kunne heller ikke spørge de to andre, for de tre mænd måtte ikke tale sammen for politiet.
Anholdt midt under ’Sporløs’
Der skulle gå mange timer, før Muhammed fandt ud af, at han var mistænkt for terror. Og at anholdelsen ikke kun fik konsekvenser for ham.
Få kilometer fra Sydhavnsgade var den 31-årige sygeplejerske Lotte alene hjemme i lejligheden på Amager. Lotte havde taget en fridag, og hendes mand Muhammed var i gang med at flytte for en dame i Sydhavnen, så hun havde dagen for sig selv.
Formiddagen var gået med praktiske ting. Hun havde sat en vask over, pakket julegaver ind og lavet hjemmelavet konfekt i køkkenet.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
