drabstiltalt. Den tiltalte sygeplejerske tegnet ved et tidligere retsmøde. Tegning: Anne-Marie Steen Petersen
Foto: Anne-Marie Steen Petersen/Politiken-Tegning

drabstiltalt. Den tiltalte sygeplejerske tegnet ved et tidligere retsmøde. Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Danmark

Anklagers afsluttende bemærkning: Sygeplejerske dræbte i et bizart skuespil

Sygeplejerskesagen nærmer sig sin afslutning. I dag kom anklageren med sine afsluttende bemærkninger inden domsafsigelsen.

Danmark

Hvorfor?

Hvorfor i alverden skulle hun have gjort det?

Det er et helt centralt spørgsmål i den såkaldte sygeplejerskesag, hvor en 31-årig sygeplejerske sidder tiltalt for at slå patienter ihjel på Nykøbing Falster Sygehus.

Snart skal seks nævninge og tre dommere tage stilling til, om de føler sig overbevist om, hvad anklagemyndigheden påstår: At sygeplejersken med fuldt overlæg listede en dødelig blanding af medikamenter ind i patienternes venekatetre, fordi hun ville tage livet af dem.

Det kan være svært at begribe, hvilket motiv, der kunne forestilles at ligge bag sådan en handling.

Men i dag, hvor det efter 22 retsmøder var blevet anklagerens tur til at komme med sine afsluttende bemærkninger i sagen, forsikrede anklagemyndigheden om, at man ikke er i tvivl.

»Der foreligger et ganske klart motiv«, erklærede anklager Michael Boolsen i Retten i Nykøbing Falser, hvor 50 tilhørere udover journalisterne var mødt op for at høre hans afsluttende procedure.

»Tiltalte har arrangeret sig selv som hovedrolleindehaver i et bizart skuespil, hvor patienterne er hendes statister«.

Dygtig men perverteret

Ifølge anklagemyndigheden bør den 31-årige dømmes skyldig i at have begået i alt tre drab samt et drabsforsøg.

Hendes formodede ofre var alle ældre patienter, som blev indlagt på Nykøbing Falster Sygehus, mens hun var ansat. Og alle blev de ifølge anklager Michael Boolsen ofre for, at den tiltalte i en overdreven grad søgte spænding og ville sætte sig selv i centrum.

Tiltalte har arrangeret sig selv som hovedrolleindehaver i et bizart skuespil, hvor patienterne er hendes statiser

Kollega efter kollega har i retten fortalt, hvordan den tiltalte netop godt kunne lide at »dramatisere tingene«. Men samtidig har vidne efter vidne også forklaret, hvordan den 31-åriges faglighed ikke kunne betvivles. 'Dygtig' er det ord, der nok mest er blevet brugt til at beskrive den kvinde, der i nu over 15 måneder har været varetægtsfængslet og i dag sad på anklagebænken og stirrede ud i luften, mens anklageren læste op fra sit 42 sider lange talepapir.

Hendes dygtighed vil anklagemyndigheden heller ikke betvivle, lød det i dag fra pulten, hvor Michael Boolsen stod og talte i timevis.

»Men hun har anvendt sin sygeplejerskefaglige indsigt på en dybt perverteret måde, som var drevet af hendes histrioniske personlighedsforstyrrelse«, tilføjede anklageren.

Dræbte for at få anerkendelse

’Histrionisk personlighedsforstyrrelse’.

Diagnosen har anklagemyndigheden fra en mentalundersøgelse, som blev foretaget af den tiltalte kort efter, hun blev anholdt efter sin sidste nattevagt, hvor tre patienter på hendes afdeling fik hjertestop på grund af overdoser. To afgik ved døden som følge af den høje mængde morfin og Stesolid, der gemte sig men senere blev fundet i deres blodårer.

Stofferne fandtes ikke i de formodede ofres kroppe, da de blev indlagt.

Anklagemyndigheden mener, at netop diagnosen 'histrionisk personlighedsforstyrrelse' er forklaringen på, hvordan hendes ubetvivlede faglighed kan stemme overens med, at den 31-årige skjult injicerede dødsensfarlige doser – ja, ligefrem »monstrøse mængder« – blandede medikamenter i sine ofre, når hun var alene med dem på deres stuer.

For ikke kun er personlighedsforstyrrelsen karakteriseret ved, at man ikke tager hensyn til andre.

I »en sygelig grad« var sygeplejersken så styret af sit behov for selviscenesættelse og anerkendelse, at det ikke afholdt hende fra at bringe livet i fare hos andre, mener anklagemyndigheden. Og at dræbe.

Hun har anvendt sin sygeplejerskefaglige indsigt på en dybt perverteret måde

På Nykøbing Falster gav det sig til udtryk i, at hun forgiftede patienter, så de fik hjertestop: Dermed skabte hun drama på sin afdeling, hvor hun blev centrum og samtidig kunne præstere og vise sig som fagligt overlegen, når hjertestopalarmen lød og hendes kollegaer stormede til, hævder anklagemyndigheden.

Foran dommere og nævninge opremsede Michael Boolsen nogle af de vidneudsagn, som angiveligt underbygger hans påstand.

Blandt andet har en oversygeplejerske i vidneskranken berettet, hvordan den tiltalte havde virket helt eksalteret, ja nærmest glad, da hun fortalte om tre patienter, der i løbet af hendes vagt alle havde fået hjertestop, men som det lykkedes personalet at genoplive. En anden kollega har fortalt, hvordan den tiltalte havde inviteret hende ind på en hospitalsstue til at overvære en genoplivning af en patient – her nærmest viste den 31-årige sig ved selvsikkert at tage styringen, besidde overblikket og stå i kontrast til en fumlende og forvirret læge. Et tredje vidne har i retten berettet, hvordan den tiltalte i et tilfælde ligefrem dyrkede dramaet i forbindelse med et hjertestop ved at hoppe op i sengen hos patienten og udøve genoplivning. Flere har i retten afvist, at det er kutyme.

Ifølge anklagemyndigheden er det blot nogle af eksemplerne på, hvad flere kollegaer har fortalt:

Den tiltalte gjorde nærmest et »show« ud af det, når hjertestopalarmen lød.

Nægter sig skyldig

Selv nægter den 31-årige sig skyldig i alle anklager.

Hun nægter at stå bag de angiveligt mange dødsfald, som kollegaer har berettet blev færre, da hun begyndte at arbejde på en anden afdeling på sygehuset.

Hun nægter at være årsagen til, at der ifølge en statikprofessor, som også har vidnet i retten, reelt var en »overdødelighed« på hendes afdeling, når hun var på arbejde.

Hun nægter, at hun bevist forgiftede ældre patienter, som i forvejen var alvorligt syge, så ingen fattede mistanke, hvis hendes forgiftning endte med at slå dem ihjel.

Hun nægter at have stjålet medicin fra sygehusets medicinrum.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun nægter, at hun uretmæssigt havde skaffet det ellers receptpligtige og stærke sovemedicin Zopyclone, der ikke kun blev fundet blandt hendes ejendele, men også i hendes eget blod, da hun blev anholdt.

Og hun nægter, at hun gav sin datter den dosis af det samme stærke præparat, som senere blev afsløret i en hårprøve fra den syvårige pige.

LÆS ARTIKLEN

Anklagemyndigheden fastholder dog samtlige anklager.

»Selv hendes egen datter undgår ikke at blive statist i dette mareridt«, lød det i dag fra Michael Boolsen.

Ingen rygende pistol

Af samtlige forhold i anklageskriftet er drab og drabsforsøg selvsagt de mest tungtvejende.

Det understregede anklageren da også under hans procedure, hvor han mindede om straffelovens paragraf 237, der bebuder, at »Den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid«.

I samme ombæring måtte Michael Boolsen dog også erkende over for nævningene, der nu har hørt vidneudsagn fra over 70 personer, at der i sagen ikke er den såkaldte 'rygende pistol'. Ingen har set sygeplejersken midt i det, som anklagemyndigheden betegner som gerningsøjeblikket.

Adskillige kollegaer har angiveligt dog haft hende mistænkt for at slå patienter ihjel i en længere periode. Flere kollegaer har samstemmigt berettet, hvordan den 31-årige næsten sygeligt fik et 'kick' ud af hjertestop på afdelingen.

En kollega, som må betragtes som et hovedvidne i sagen, har fortalt, hvordan hun på et tidspunkt så den tiltalte stå foroverbøjet med to tomme sprøjter over en patient. Angiveligt blev den 31-årige forskrækket, da kollegaen spurgte, hvad hun lavede, og nervøst forsøgte den tiltalte at gemme sprøjterne, da hun blev opdaget, hævder vidnet. Kort tid efter fik patienten, som lå på stuen, hjertestop af en overdosis. Andre vidner har berettet, hvordan den tiltalte på utrolig vis kunne forudse hjertestop få øjeblikke før, hjertestopalarmen lød og resten af personalet blev tilkaldt.

Men ingen tog hende på fersk gerning. Og det fældende bevis er aldrig blevet fundet - eksempelvis fandt retsteknikere hverken dna eller fingeraftryk fra den tiltalte på nogle af de sprøjter, man kunne kalde mordvåbenet.

»Vi kan og skal alle komme i tvivl. Tvivlen er en forudsætning for en kritisk og udviklende tilgang til de spørgsmål, vi stilles over for«, erklærede Boolsen i dag.

»Det er krævende at dømme, men det er også krævede at frifinde«, tilføjede anklageren, der mener, at sygeplejerskens egne forklaringer i retten har vist sig som mildest talt utroværdige. Dette var blandt andet tilfældet, da hun forklarede, at de to sprøjter, hun havde stået med, og som vidnet ellers havde forklaret var trykket i bund, var tiltænkt to andre patienter på andre stuer.

»Dette har end ikke et skær af sandsynlighed over sig, men derimod et stort, sort sky af usandsynlighed«, mente Boolsen.

»Den tiltalte har hele vejen igennem er været dybt utroværdig og manipulerende i en hel usædvanlig grad. Hendes forklaringer har været usammenhængende og divergerende og er blevet tilpasset i forløbet, når det stod klart, at nu gik den altså ikke længere. Forklaringerne forekommer i øvrigt usandsynlige«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et spørgsmål er trods alt vigtigere at få besvaret end spørgsmålet om et motiv, der forekommer sandsynligt. Anklageren projekterede det op på et lærred i retten i dag:

»Var det tiltalte, der indgav disse dødelige mængder af medicin i disse fire personer?«.

Ja, mener anklagemyndigheden, der beror sig på, at »en kæde af indicier kan være så stærk, at det er udenfor enhver tvivl«.

På mandag er det forsvarerens tur til at argumentere imod, at det er tilfældet i denne sag.

24. juni afgør retten sagens væsentligste spørgsmål: skyldspørgsmålet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce