0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sikkerheden på hospitaler og klinikker skal skærpes

Efter sidste uges strømsvigt skal sikkerhedskravene til de danske hospitaler og klinikker kigges efter. Sundhedsstyrelsen nedsætter arbejdsgruppe.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sundhedsstyrelsen vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal vurdere, hvilke sikkerhedskrav der skal være på private og offentlige hospitaler og klinikker.

Det sker, efter at Politiken mandag kunne afsløre, at mens de private og offentlige hospitaler har nødgeneratorer, har flere af de små klinikker ikke nødbackup.

»Vi vil kigge på de sikkerhedsforhold, som man skal være særligt opmærksom på. Og der er strømsvigt blot ét eksempel. Der kan være andre ting, som vi også skal gardere os imod. Præcis hvilke områder vi skal forholde os til, ved jeg ikke endnu. Men det er det, arbejdsgruppen skal finde ud af og derefter udstikke de nødvendige retningslinjer«, siger Sundhedsstyrelsens chef, Jens Kristian Gøtrik.

Styrelse: Ingen kom noget til
Arbejdsgruppen, der skal bestå af personer fra branchen, skal i løbet af et par måneder gå sygehusområdet efter i sømmene og udarbejde en vejledning for sikkerheden i både private og offentlige hospitaler og klinikker. I dag er der hverken sikkerhedskrav til offentlige eller private hospitaler eller klinikker.

Sundhedsstyrelsens chef mener dog, at strømsvigtet i sidste uge forløb godt, fordi ingen kom til skade.

»Man vil jo altid kunne påstå, at det blot var held, men faktum er, at ingen kom noget til«, siger han.

Winther: Man kan ikke operere med lys fra stearinlys
Venstres sundhedsordfører, Jørgen Winther, støtter, at der kommer fokus på sagen.

»I det omfang der udføres operationer på klinikker, ville det være ret betryggende, at der er nødstrømsanlæg. Man kan jo ikke lige pludselig operere med stearinlys«, siger han.

Jørgen Winther mener dog, at de private klinikker og hospitaler selv må hjælpe til at få problemet løst.

»Det er min opfattelse, at hospitalernes ledelser er ansvarlige, og derfor forventer jeg, at de selv kommer med en løsning«, siger Venstres sundhedsordfører.

'Ikke noget stort problem'
Jesper Poulsen, formand for Den Almindelige Danske Lægeforening, hilser også initiativet velkommen.

»Hvis der er et lille problem med sikkerheden, er det da godt, at de sætter ind nu. Jeg tror nu ikke, strømsvigt er et særligt stort problem, men vi ved, at der er mange andre store problemer med sikkerheden, der skal gøres noget ved«, siger Jesper Poulsen.

Den nye arbejdsgruppe vil kun fokusere på de fysiske rammer for sikkerheden på hospitalerne. Men ifølge Jesper Poulsen er det ikke blot på dette område, der er problemer med sikkerheden på hospitalerne.

Fejlmedicinering er et stort problem
»Mange patienter kommer for eksempel til skade som følge af behandling eller undersøgelse hvert år, og et af de største problemer er fejlmedicinering. Derfor er det fint, at sikkerheden generelt bliver skærpet«, siger Jesper Poulsen.

Han peger på, at ni procent af alle indlæggelser i Danmark fører til en skade på patienten. Ikke som følge af sygdommen, men som følge af den behandling, patienten bliver udsat for.

»Konsekvensen kan være død eller lemlæstelse; under alle omstændigheder er det en kraftig forværring af sygdommen. Der var hele 9 døde ud af 1.000 undersøgte i en dansk undersøgelse, og det er her, der skal sættes ind«, siger Jesper Poulsen.

GÆLDER KUN I DAG: Få fuld digital adgang resten af året for kun 136 kr.

Køb nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts