Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tidligere rigspolitichef: Ministerium kendte til rockerkilde

Justitsministeriet leder fortsat efter papirer i Dan Lynge-sagen. Tidligere rigspolitichef Ivar Boye forklarede i går over for Dan Lynge-kommissionen, at han i 1991 videregav et referat til Justitsministeriet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Justitsministeriet kendte allerede i 1991 til politiets samarbejde med eksrocker Dan Lynge.

Det kom frem i går, da tidligere rigspolitichef Ivar Boye indtog vidneskranken i den såkaldte Dan Lynge-kommission og overraskende indledte med at fortælle, at han »helt givet« har videregivet et to-tre siders referat om Dan Lynge til ministeriet.

Der ledes stadig efter referat
Det særlige referat er endnu ikke dukket op af Justitsministeriets gemmer, men der ledes stadig, oplyste ministeriet i aftes.

»Justitsministeriet har allerede gennemgået en lang række sager på kommissionens foranledning med henblik på at finde materiale, der kunne have betydning for kommissionens arbejde. Justitsministeriet er fortsat i gang med at gennemgå en række sager til brug for kommissionens arbejde«, skriver kontorchef i Justitsministeriets Politikontor Mette Lyster Knudsen i en skriftlig udtalelse.

Fra 1991 til 1995 infiltrerede Dan Lynge rockermiljøet i Hells Angels og Bandidos - og gav oplysningerne videre til politiet. Blandt andet har eksrockeren fortalt politiet om planlægningen af attentater mod landsdommer Bent Otken og tidligere statsadvokat for København H.C. Abildtrup.

Dan Lynge tilstod også omkring 25 kriminelle forhold, heriblandt medvirken til mord og grov narkokriminalitet.

Skiftede mening
Men Dan Lynge er aldrig blevet retsforfulgt for disse forhold, selv om de ikke var forældede, da han tilstod dem.

Derfor er netop referatet til Ivar Boye interessant. For det kan være med til at kaste lys over, hvor mange i politiets og anklagemyndighedens top der kendte til Dan Lynge. Og hvem der besluttede, at han ikke skulle straffes for sine forbrydelser.

Hidtil har Ivar Boye afvist, at han tilbage i 1991 personligt fik overrakt et skriftligt referat af vicekriminalkommissær Poul Erik Aagaard fra rejseholdet om politiets samarbejde med Dan Lynge. Det var først i går, at Ivar Boye skiftede mening.

Faldt over avisartikler hos bekendt
Den tidligere øverste chef for rigspolitiet forklarede kommissionens medlemmer, at han i 2003 havde været på besøg hos en bekendt.

Her havde han læst nogle artikler fra Ekstra Bladet, som i detaljer havde beskrevet indholdet af nogle dagbogsnotater, Poul Erik Aagaard havde skrevet, dengang han var leder af rockerspecialgruppen i Frederikssund.

»Da jeg læste den artikel, kunne jeg pludselig godt huske, at han (Poul Erik Aagaard, red.) havde været der«, forklarede Ivar Boye i retten.

Han forklarede også, at han »helt sikkert« har læst referatet, men at han ikke i dag kan huske indholdet.

»Jeg har helt givet ladet det gå videre. Men jeg kan ikke huske, hvordan det er kommet derop (til Justitsministeriet, red.)«, sagde Ivar Boye i retten og tilføjede, at dengang var Dan Lynge »jo ikke en sag«.

Papir i pengeskabet
Ivar Boye kunne imidlertid også svagt erindre, at han straks lagde referatet i sit pengeskab. Det fik kommissionsdommer Eva Smith til at spørge den tidligere rigspolitichef, hvorfor han »mon« havde ment, referatet var så vigtigt, at det skulle lægges i et pengeskab.

»Det var vel noget, jeg ikke ville have liggende og flyde fremme«, svarede han.

Dan Lynge-kommissionen skal i løbet af det kommende år forsøge at finde ud af, om politiet overtrådte reglerne, da de samarbejdede med Dan Lynge. Afhøringerne fortsætter på fredag.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden