Netop som forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) gør klar til forhandlingerne om det nye forsvarsforlig, har ministeriet sat gang i en storstilet budgetanalyse, der skal være færdig i løbet af foråret.
Formålet er at finde 840 millioner kroner til dækning af især udgifterne til køb af nye kampfly, der presser det eksisterende forsvarsbudget til det yderste. Besparelsen på mellem 3 og 4 procent kommer oven i den store nedskæring for nogle år siden på op mod 15 procent af udgifterne.


























