Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
En dansk kvinde har via Facebook startede et netværk af danske og syriske mødre, kaldet 'MotherGroups'. 350 er medlem af Facebookgruppen.
Foto: Hjerrild Melissa Kühn

En dansk kvinde har via Facebook startede et netværk af danske og syriske mødre, kaldet 'MotherGroups'. 350 er medlem af Facebookgruppen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Boom i syriske fødsler her i landet. Danmark bliver mere brunt

Hvert 5. nyfødt har mor med udenlandsk baggrund. Se hvor de kommer fra. Ekspert 1: Godt at fødselstallet får hjælp. Ekspert 2: Dansk kontinuitet i fare

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flygtningestrømmen fra Syrien til Danmark er den primære årsag til, at syriske kvinder nu er den næststørste gruppe af nybagte mødre her i landet. Efter de danske.

Det viser tal fra Danmarks Statistik. 1.181 af disse mødre var af syrisk herkomst.

Helt overordnet afslører statistikken, at på landets fødeafdelinger havde mere end hvert femte spædbarn sidste år en mor, der enten var indvandrer eller efterkommer.

Nr. tre på listen er mødre med tyrkisk oprindelse, som fik 1.132 spædbørn. Fulgt af 762 mødre med polsk baggrund.

For ti år siden var det kun cirka hver ottende. En stigning fra 13 til 21 procent små nye borgere med en mor med udenlandske rødder.

Nyfødte her i landet i 2016 fordelt efter moderens baggrund - klik på landene:

Udarbejdet af Christoffer Mejer Nielsen, Politiken Research

Man kan også sige det med rå tal: Godt 48.000 af de nyfødte var sidste år født af mødre med dansk baggrund, mens over 13.000 havde en mor med udenlandsk herkomst.

Heraf var 4.000 mødre med vestlig baggrund, og 9.300 var mødre med rod i ikke-vestlige lande.

Danmark brunes

Professor i socialantropologi på Lunds Universitet, Steven Sampson - der selv er amerikansk af fødsel, gift med en nordmand og bosat i Danmark med et arbejde i Sverige og hvis to børnebørn har fire forskellige pas - siger til Politiken, at det er helt legitimt at føre statistik over både indvandring og antal efterkommere.

Og deres børn.

»Det fortæller jo noget om, at der sker en vis 'bruning' af Danmark. Ligesom der sker en 'browning' af USA«, som Steven Sampson udtrykker det.

Men tallene siger absolut intet om, hvor Danmark ellers er på vej hen, fastslår professoren, der har forsket i indvandring og kultursammenstød.

Skræk for efterkommere

»Der er kommet en skræk for efterkommere og deres børn, men deres antal siger intet. Vi skal se på deres kvalitet. Mine børn er efterkommere, og jeg vil mene, at de og deres børn bidrager meget til samfundet«, siger Steven Sampson.

Teknisk set er efterkommere mennesker født i Danmark, hvor ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark.

»Vi kan se på USA og opleve, hvordan efterkommere af tyskere og irakere, der kommer fra helt forskellige vilkår, integrerer sig. Efter 20-30-40 år kan det være meget svært at vide, hvor de kommer fra. De bliver amerikanere«.

Steven Sampson peger på, at »vi aldrig kunne drømme om at tale om efterkommere af homoseksuelle«

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det hjælper på folketallet

Efter hans opfattelse er det først og fremmeste glædeligt, at den lave danske fødselsrate får hjælp udefra - både af kvinder med indvandrere og efterkommere som mødre.

»Vi får jo flere børn til at betale vore pensioner. Det er helt fint. Bagefter skal vi se på deres kvalitet. Hvis de lever i parallelsamfund uden kontakt med det danske, er det uheldigt. Ligesom det er uheldigt, når børn af danske forældre bliver dovne eller junkier. I alle de tilfælde må vi se på, hvorfor det gik, som det gik - og hvorfor de mangler ressourcerne til at fungere i vores samfund«.

Professoren fra Lund Universitet kan selv, som han siger, »godt blive bekymret over, at stadig flere tilsyneladende ikke ved, hvem Grundtvig eller Johannes V. Jensen er«.

»Men det gælder jo også stadig flere danske børn, at de ikke aner noget om det. Og mine egne børn har rejst i hele verden, men har aldrig været i Vestjylland. Til gengæld har de nogen kompetencer, jeg ikke har«.

Dem der knokler

Steven Sampson har blandt andet en del rumænske venner. Rumænske kvinder er nr. 5 på listen over de mest fødende i Danmark sidste år.

Og som han fastslår, så er det dem, der »er lastbilchauffører, parkeringsvagter, rengøringsfolk og sosu-hjælpere«.

»De arbejder i døgndrift, men bor i områder, hvor de ikke møder ret mange danskere, og det kan godt være, at de også bliver en belastning, fordi de går på pension tidligere og skal have hjælp til mange ting, fordi de ikke helt forstår vores samfund. Men så må vi jo hjælpe dem«.

Kontinuitet i fare

Til Kristeligt Dagblad, som først bragte de nye fødselstal frem, siger historiker og lektor emeritus Henrik Jensen, at selv om man tidligere også har set en stigning i andelen af befolkningen med udenlandsk baggrund, ligger der en ny udfordring i forhold til den udvikling, der sker i andelen af nyfødte med udenlandske rødder.

»Det lægger et pres på integrationsbestræbelserne, hvis man gerne vil bevare en vis kontinuitet i landet«, siger han.

Hvis der bliver ved med at være en tendens til parallelsamfund, hvor grupper lukker sig om sig selv, går det ud over sammenhængskraften i samfundet - det er der ikke tvivl om«, siger Henrik Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men udviklingen kan også være positiv, tilføjer han.

»Hvis integrationen faktisk lykkes, er det en fordel, at der fødes børn, fordi der var en underproduktion af børn i landet«, siger Henrik Jensen.

At andelen af børn født af kvinder med udenlandsk baggrund vokser, overrasker ikke Hans Oluf Hansen, lektor emeritus i demografived Københavns Universitet til Kristeligt Dagblad.

Han mener dog ikke, at udviklingen nødvendigvis vil fortsætte, da fertiliteten ofte ændrer sig i takt med, hvor længe en befolkningsgruppe befinder sig i landet.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden