Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Claus Nørregaard
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nære venskaber gør os til bedre mennesker

Vi bruger ikke lige så lang tid i fast parforhold, som tidligere generationer gjorde, og det giver mere plads til nære venner gennem et liv. Og det er måske slet ikke så skidt, for vi bliver faktisk bedre mennesker af at dyrke det nære venskab, siger den norske filosof Helge Svare.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Venskab er det mest nødvendige for at lykkes som menneske, mente den græske filosof Aristoteles. For der findes ikke noget, der kan udvikle os mere.

Mellem bogtyngede reoler fra gulv til loft, et par indeklemte stole og en enkelt efeu, der strækker sig ud i rummet fra en hængende urtepotteskjuler i loftet, sidder 56-årige Helge Svare. Han er filosof og forskningsleder på Høgskolen i Oslo og Akershus i det centrale Oslo. Og siden han som yngre opdagede, at venneflokken pludselig begyndte at svinde ind, da han nåede ind i 30’erne, har han interesseret sig for venskaber. Som forsker står han på en bund af tænkere som Aristoteles, Cicero, Bacon og Kant og spæder op med ny forskning om venskabets betydning. Han er formentlig den forsker i Norden, der ved mest om, hvorfor vi danner venskaber, og hvad venskaber gør ved os.

»Et nært venskab kan ikke opstå uden tiltrækning«, siger han.

»Det handler om at kunne lide den måde, den anden betragter verden på. Jeg har en ven, som er fantastisk at være sammen med, fordi han oplever alt så intenst. De mindste ting bliver næsten magiske. Når et venskab opstår, gribes vi af det menneske, vi ser. Det sker spontant, nærmest som en overraskelse«.

Det lyder næsten som en forelskelse – hvad er forskellen på tiltrækningen i en forelskelse og i et nært venskab?

Han sidder et øjeblik og kigger ind i bogreolen foran os. Som om han har brug for tid til at vælge sine ord.

»Forskellen kan være ganske lille«, siger han så.

Det minder om forelskelse

Ødelægger forelskelse et venskab?

»Det er svært at tale om det her, for ordene bliver let så absolutte«, siger han og forsøger sig alligevel:

»Man kan opleve noget i et venskab, der minder om forelskelse, fordi der er en form for kærlighed i det. Men der er også vigtige forskelle. Når man oplever ’forelskelse’ i et venskab, har man sædvanligvis ikke lyst til sex med vennen«.

I den klassiske filosofi beskrives forskellige typer kærlighed. Der er den begærlige eros-kærlighed, og der er caritas-kærlighed, der er centreret i omsorg. Det er de to kærlighedstyper, der afgør den forskel, han forsøger at finde ord for.

»Begæret bliver ofte beskrevet som en sult, man føler, hvis ikke man er sammen med den, man elsker. Er man meget forelsket, gør det nærmest ondt at være væk fra den anden. I de fleste venskaber kan man tåle at være væk fra hinanden, der er en iboende bevægelsesfrihed. Man har ikke et ustyrligt behov for at være sammen hele tiden, men kan gå ind og ud af hinanden, uden at det gør noget til eller fra for vores opfattelse af relationens dybde«, siger han og giver et eksempel:

»Hvis en kæreste siger, at hun flytter til New Zealand, føler vi, at relationen er truet – vi betragter det som et brud. Siger en ven det samme, bliver vi begejstret på den andens vegne og glæder os over, at hun kan komme afsted. Så forelskelse kan eksistere i et venskab, men den får ikke et krævende udtryk«.

Det intime venskab

Gennem historien har vores forståelse af venskaber været knyttet til vores forestillinger om parforhold. Den kultur- og idehistoriske fortælling om venskaber kan give redskaber til at forstå, hvorfor vi i dag i stigende grad knytter os til vores venner frem for vores nærmeste familie.

»Den tid, vi tilbringer i parforhold, er langt kortere i dag end i tidligere generationer: Vi gifter os senere, bliver hyppigere skilt. Vi vil bruge vores tid sammen med mennesker, vi virkelig godt kan lide. Og derfor er venskaber i dag de mest stabile relationer, vi har«, siger han.

Vi skal tilbage til 1700- og 1800-tallet for at finde en dyrkning af venskabet i samme grad, som det sker i dag. Dengang var ægteskaberne arrangerede, og man fandt den ypperste grad af intimitet hos nære venner.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ægteskabet handlede for de fleste om arbejdskraft i hverdagen, økonomi og arvinger. Varmen søgte man hos nære venner af samme køn«, forklarer Helge Svare.

Hvor intime var venskaberne dengang?

»Set med vores øjne var de overraskende intime. Venner kaldte hinanden for ’min elskede’, man kunne sagtens dele seng med sine venner, for sådan sov folk dengang. Men den fysiske kontakt blev ikke italesat som erotik, selv om i hvert fald betingelserne for det, vi i dag betegner som erotik, var til stede. Fysiske kærtegn var en del af nære venskaber, og der var en uskyld forbundet med det, som vi har svært ved at forstå i dag«.

Da uskylden forsvandt

Efter 1850 opstod tanken om det romantiske parforhold. Den intimitet, der tidligere lå i venskab mellem personer af samme køn, rykkede i ind i ægteskabet.

»Der opstod en forventning om, at de dybeste og varmeste forbindelser til et andet menneske kunne ligge i parforholdet. Meget intime venskaber blev noget, der hørte ungdommen til, og som måtte vige, når man blev gift«, siger Helge Svare.

I 1900-tallet opstod desuden forestillingen om en homoseksuel personlighed, og fra da forsvandt også uskylden i fysisk kontakt mellem venner. Senere med ungdomsoprøret og opgøret med den borgerlige kernefamilie røg forpligtelsen på det livsvarige parforhold. Det blev et vendepunkt for den forståelse af venskabers betydning, vi stadig udvikler på i dag, og som har fået os til i stigende grad at søge mod venner efter nærhed.

Det gode venskab

Helge Svare har selv to – måske tre – nære venskaber, og han forventer, at de vil vare livet ud. Sammen med dem deler han sit liv i tid og tanker, de gør det samme, og sådan skaber de en fælles historie.

»Den gensidige sympati i nære venskaber er så stærk, at man får lyst til at være ærlig og gøre sig sårbar. Når det sker, åbner verden sig i en nærmest fantastisk eventyrlighed«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Udgiften – i bred forstand – for det, man laver sammen, bliver irrelevant. Når jeg giver noget, mister jeg det ikke, jeg giver det til det, vi har sammen. Den anden bliver på den måde mit andet jeg«.

Lysten til at dele – både af vores indre og af de materielle ting, vi ejer – gør os til mere generøse mennesker. Samtidig kræver nære venskaber tålmodighed, overbærenhed og fleksibilitet over for den anden. Og netop her bliver venskaber forvandlende for den enkelte.

»Den slags egenskaber er jo ikke mejslet ind i os. Som mennesker ændrer vi os, alt efter hvem vi er sammen med. I et nært venskab ønsker vi at hente det bedste frem i os selv – også for den andens skyld. Vi åbner os og bliver mere generøse, mindre egoistiske, mere lyttende, end vi måske var i udgangspunktet. En times samtale med en nær ven er ofte mere udviklende end en hel dags grublen alene«, siger han: »Vi bliver simpelt hen bedre mennesker af at have nære venner«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

  • Du lytter til Politiken

    Julian Assange og turen nedad
    Julian Assange og turen nedad

    Henter…

    WikiLeaks-stifteren Julian Assange blev i årevis hyldet for at starte en demokratisk revolution med sin whistleblower-platform. Siden da er han stukket af fra anklager om voldtægt i Sverige og blevet beskyldt for at samarbejde med russerne. Han har haft politisk asyl på Ecuadors ambassade i London i syv år, men i sidste uge blev han smidt på porten og anholdt af det britiske politi. Er Assange en helt eller en skurk? Og hvordan ser fremtiden ud?

Forsiden