Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
45-årige Musa Dogan på den lukkede altan i Vestre Fængsel. Han har indlæringsproblemer og ar på kroppen efter tortur. Han vil gerne tilbage til Sverige, hvor han har opholdstilladelse.
Foto: Marie Hald

45-årige Musa Dogan på den lukkede altan i Vestre Fængsel. Han har indlæringsproblemer og ar på kroppen efter tortur. Han vil gerne tilbage til Sverige, hvor han har opholdstilladelse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark vil udlevere tidligere dødsfange til Tyrkiet

Tyrkiet garanterer de danske myndigheder, at 45-årige Musa Dogan vil få god behandling i tyrkisk fængsel. Både Dignity og Amnesty advarer mod udlevering.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Musa Dogan folder sine store hænder foran sig på bordet i besøgslokalet i Vestre Fængsel i København.

»Det er ikke godt at være i fængsel, og det er ikke rart at sidde 23 timer alene hverdag i en celle«, siger han.

Han sidder her på 7. måned, fordi Tyrkiet kræver ham udleveret.

Selv om både svenske og polske myndigheder tidligere har afvist at udlevere den 45-årige tyrkiske statsborger til afsoning i Tyrkiet, har den danske Rigsadvokat besluttet at imødekomme det tyrkisk krav.

Det sker blandt andet med henvisning til, at tyrkiske myndigheder garanterer for, at han ikke vil lide overlast.

Flygtede fra dødsdom

Musa Dogan blev anholdt 20. december sidste år i Rødbyhavn ved indrejse til Danmark og har siden siddet varetægtsfængslet i Vestre Fængsel. Tyrkiske myndigheder har udstedt en international arrestordre på ham, siden han flygtede fra en dødsdom, han havde modtaget tilbage i 1996.

Her var han blandt andet blevet dømt for politisk aktivitet, for forsøg på at omstyrte samfundet, vold, ildspåsættelse og røveri. Forbrydelser han nægter at have begået.

Jeg er ikke den hårdest ramte. Der er masser af andre, som har været uden langt værre overgreb

Foreløbig har Dogans danske advokat, Erbil Kaya, stukket en kæp i hjulet på udleveringen ved at indbringe sagen for byretten.

»Vi mener, at kravet skal afvises. Han har været udsat for tortur, og jeg mener, at der er risiko for, at han bliver udsat for det igen. Der er en velkendt og offentlige kritik fremført af international organisationer af forholdene i tyrkiske fængsler. Herunder af tortur«, siger Erbil Kaya.

Elektrochok på kønsdelene

Sagen har været omgærdet af en del mystik, idet grundlovsforhør og efterfølgende varetægtsforlængelser har været holdt for lukkede døre.

Det socialdemokratiske medlem af Folketinget og retsudvalget, Lars Aslan Rasmussen, som har en dansk-kurdisk baggrund, har gennem et par måneder uden held forsøgt at få tilladelse til at besøge den tyrkiske statsborger.

Der er talrige eksempler på daglige overgreb og tortur mod politiske aktivister i fængslerne

Tirsdag fik Politiken adgang til besøgsrummet i Vestre Fængsel og mødte her sammen med en tolk en fattet og smilende men også bekymret Musa Dogan.

Han fortalte blandt andet om den tortur, han blev udsat for under fængslingen i Tyrkiet.

»Det bestod blandt andet af elektrochok på kønsdelene, og jeg blev ophængt i armene. Vold og slag var nærmest en del af hverdagen. Men jeg er ikke den hårdest ramte. Der er tusinder af andre, som har været ude for langt værre overgreb«, forklarer han.

Rigsadvokatens redegørelse

Politiken har via Mosa Dogan fået adgang til Rigsadvokatens 11 sider lange gennemgang af sagen. Heri oplyser tyrkiske myndigheder, at Dogan var medlem af den venstreekstremistiske organisation TIKKO, som Tyrkiet opfatter som en terrororganisation, og at han i forbindelse med sagen skulle have indrømmet, at de kriminelle handlinger skete for at kunne finansiere TIKKO.

Ifølge redegørelsen skal Rigsadvokaten ikke tage stilling til selve skyldspørgsmålet, men udelukkende til om der er grundlag for udlevering. Her vurderer Rigsadvokaten, at Dogas handlinger ikke kan karakteriseres som politiske, og hvis de kunne, ville de falde ind under konventionerne om bekæmpelse af terror. Derfor er betingelserne for en udlevering opfyldt.

Tyrkiske garantier

Rigsadvokaten har også vurderet, at Dogan ved en udlevering ikke vil blive »udsat for forfølgelse« af »alvorlig karakter« på trods af sin kurdiske baggrund og politiske opfattelse.

En udlevering må imidlertid ikke finde sted, hvis der er risiko for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Her har Tyrkiet oplyst, skriver Rigsadvokaten, at Dogan vil blive placeret i et fængsel efter internationale standarder.

»Endvidere garanterer de tyrkiske myndigheder, at Musa Dogan ikke vil vil blive underlagt tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling«, lyder det i redegørelsen.

Vi har altid været meget kritiske overfor brugen af diplomatiske garantier

Sverige og Polen sagde nej

Musa Dogan flygtede i 2003 til Sverige, hvor han fik ophold og hvor det svenske justitsministerium i 2009 afslog Tyrkiets anmodning om udlevering med henvisning til, at Dogans handlinger »måtte betragtes som en politisk forbrydelse«, skriver Rigsadvokaten.

I Polen, som han flyttede til, da han blev gift med en polsk kvinde, afslog justitsministeriet i 2012 ligeledes en anmodning om udlevering til Tyrkiet med henvisning til Menneskeretskonventionen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Advarer mod garantier

Lars Aslan Rasmussen (S) kender ikke Musa Dogan personligt, men han følger nøje den menneskeretlige udvikling i Tyrkiet. Han deltog i sidste uge i Pride i Istanbul og holdt møder med tyrkiske menneskeretsorganisationer.

»Der er talrige eksempler på daglige overgreb og tortur mod politiske aktivister i fængslerne«, siger han.

Politikeren er skeptisk overfor de tyrkiske garantier til Rigsadvokaten.

»Jeg mener, at man kan stille spørgsmålstegn ved tyrkiske garantier. Det er faktisk lidt svært at stole på den tyrkiske regering. Der tror jeg mere på organisationerne«.

I organisationen Dignity siger den juridisk rådgiver, Elna Søndergaard:

»Vi har altid været meget kritiske overfor brugen af diplomatiske garantier. Hvordan sikrer man sig, at de bliver overholdt, og hvad skal der ske, hvis de ikke bliver det? Hvad er det for aftaler, der bliver lavet?«.

Ifølge Rigsadvokatens redegørelse er den seneste rapport fra Europarådets Torturkomite (CPT) om Tyrkiet dateret i 2013, og den påviser ikke »mangler« ved forholdene for personer, der afsoner frihedsstraf.

»Selv om komiteen flere gange i 2016 og 2017 har besøgt Tyrkiet, er der endnu ikke udarbejdet rapport om disse besøg«, skriver Rigsadvokaten.

Ifølge Elna Søndergaard fra Dignity er der faktisk efter hvert besøg udarbejdet en rapport, som er afleveret til landet.

»Dem har Tyrkiet så bare valgt ikke at offentliggøre. De er fortrolige. Det er ikke tilfældigt, at CPT bruger deres begrænsede ressourcer til at besøge landet tre gange. Det er fordi landet har en særlig bevågenhed og fordi, der er risiko for tortur i politiets varetægt«, siger hun.

I Amnesty Danmark, påpeger generalsekretær Tina Christensen, at situationen for politiske fanger, især efter kupforsøget sidste år, er blevet væsentligt forringet.

»Hvis de svenske og polske myndigheder har vurderet, at han er i risiko, så er det det svært at se, hvad der kan være forbedret. Situationen lige nu er farligere for de, som er kritiske overfor regimet«.

Rigsadvokaten har ikke ønsket at kommentere udleveringssagen, men har sendt følgende udtalelse:

»Det er Rigsadvokatens vurdering, at betingelserne i den danske udleveringslovgivning er opfyldt. Derfor har vi truffet beslutning om udlevering. Den afgørelse har pågældende ønsket prøvet i retten, så det er næste skridt«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Var kun sympatisør

I besøgsrummet i Vestre Fængsel forklarer Musa Dogan, at han aldrig har været medlem af TIKKO.

»Men jeg var sympatisør og vi udførte politiske aktioner, som nogle gange gik over stregen, men slet ikke i det omfang, som jeg er dømt for«, siger han.

Han mener, at sagen er blæst op af de Tyrkiske myndigheder, og at de danske myndigheder plejer politiske hensyn ved at imødekomme udleveringen. Han tror ikke på, at den kommer til at ske.

»Nyheder spredes hurtigt i dag, og hvis udleveringen faktisk sker, vil det ødelægge Danmarks ry på en måde, som ikke vil kunne rettes op igen. Man skal huske, at der er en stor opposition i Tyrkiet«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden