Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Den danske statsminister kritiserede menneskerettighedssystemet, da man ikke kunne udvise den kroatiske statsborger Levakovic, som er dømt utallige gange. To eksperter afviser dog, at det skyldes den kritiserede ’dynamiske fortolkning’ af menneskerettighederne.
Foto: Jakob Jørgensen

Den danske statsminister kritiserede menneskerettighedssystemet, da man ikke kunne udvise den kroatiske statsborger Levakovic, som er dømt utallige gange. To eksperter afviser dog, at det skyldes den kritiserede ’dynamiske fortolkning’ af menneskerettighederne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Menneskerettigheder kan blive justeret i Helsingør

Den danske regering satser på, at Europarådet kan blive enig om en ny menneskeretlig erklæring på dansk jord i foråret 2018. Man overvejer en mere tilbageholdende domstol, mere politisk forankring og en ny ankeinstans.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad skal der ske med vores menneskerettighedssystem i fremtiden?

Det er et af de helt store spørgsmål på regeringens bord, inden Danmark til november overtager formandskabet for Europarådets ministerkomité.

Det kan lyde som tørre juridiske spidsfindigheder, men det handler om udenrigspolitisk diplomati på topniveau og om bestemmelser, som kan få direkte betydning for danske og udenlandske borgeres dagligdag.

Efter flere års politisk debat om de internationale konventioners udbredelse og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols rolle er regeringen ved at lægge sidste hånd på køreplanen for sit halvårlige formandskab.

Selv om regeringen efter pres fra Dansk Folkeparti har gjort det klart, at den helst ser en ændring af konventionerne, tyder meget på, at det bliver vanskeligt for regeringen at få de øvrige 46 medlemslande til at skrive under på vidtrækkende ændringer af menneskerettighedskonventionen. Dertil er modstanden simpelthen for stor i lande som eksempelvis Tyskland og Sverige.

Venstre gør det dog nu klart, at regeringen går efter at få vedtaget en egentlig erklæring under det danske formandskab, som skal dreje den europæiske domstol i retning af de danske ønsker. En erklæring, som man håber at få på plads under et udenrigsministermøde i Helsingør i foråret 2018.

»Det er vores håb, at vi får sparket så stor en dør ind som overhovedet muligt. Vi har formandskabet et halvt år. Derfor vil vi ikke kunne lave mirakler på et halvt år, men målet er, at vi får vedtaget en skarp erklæring, som jo kunne komme til at hedde Helsingør-erklæringen«, siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen.

Regeringens håb er, at erklæringen blandt andet vil få den europæiske domstol til at blande sig i færre sager.

»Der er alt for mange sager og alt for lang sagsbehandlingstid. Man overvejer blandt andet noget brugerbetaling. Lige nu er situationen ikke holdbar«, siger Michael Aastrup Jensen.

Tiltag som disse ligger i tråd med den reformdagsorden, som blev igangsat med den såkaldte Interlaken-erklæring i 2010 og i særlig grad med Brighton-erklæringen under det britiske formandskab i 2012. Her blev landene blandt andet enige om en protokol, som gjorde det klart, at menneskerettighedsdomstolen skal udvise mere tilbageholdenhed og give større spillerum til de nationale domstole.

Mest symbolsk fægtning

Ifølge centerleder og juraprofessor på Københavns Universitet Mikael Rask Madsen, som er ekspert i internationale domstole, er det muligt, at Danmark kan samle opbakning til den dagsorden, men det vil ikke rykke alverden, vurderer han.

»Danmark kan godt gå ind på den banehalvdel og kan formentlig også godt få noget igennem, men man skal være indstillet på, at det mest vil være symbolsk fægtning«, siger han.

Spørgsmålet er, hvad regeringen har af muligheder for at påvirke det menneskeretlige system under formandskabet?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har ved flere lejligheder udpeget domstolens såkaldte dynamiske fortolkning af menneskerettighedskonventionen som et problem. Regeringen mener, at domstolen har udvidet rækkevidden af dele af konventionen. Som eksempel har regeringen beklaget sig over, at det ikke har været muligt at udvise den kroatiske statsborger Gimi Levakovic, som cirka 20 gange er blevet dømt i Danmark.

Flere eksperter mener dog, at regeringen har misforstået betydningen af den dynamiske fortolkning.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Levakovic-sagen har meget lidt med dynamisk fortolkning at gøre. Det handler om, at manden har boet stort set hele sit liv i Danmark og har små børn her. Der er ikke noget dynamisk i det. Det er mere en principiel debat om tilhørsforhold«, siger professor Mikael Rask Madsen.

Jonas Christoffersen, som har skrevet disputats om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og er direktør for Institut for Menneskerettigheder, er enig.

»De steder, hvor menneskerettighederne fylder i den danske debat, og hvor politikerne udtrykker frustration over menneskerettighedsdomstolen, er det ikke i forhold til den dynamiske fortolkning. På udvisningsområdet har det for eksempel ikke noget med dynamiske fortolkninger at gøre«, siger han.

Politisk feedback

I stedet peger professor Mikael Rask Madsen på en række andre tiltag, som er blevet vendt med regeringen.

Én idé er at knytte domstolen tættere til den politiske ledelse i Europarådet. Ifølge Rask Madsen kunne det centrale besluttende organ, ministerkomiteen, som består af udenrigsministrene fra de 47 medlemsstater, i højere grad blive et forum, hvor man diskuterer udviklingen i domstolens retspraksis.

»Der er intet til hinder for, at ministerkomiteen for eksempel en gang om året diskuterer de generelle tendenser i retsudviklingen og enten direkte eller indirekte kommenterer det. Det ville utvivlsomt også være i domstolens interesse, at den fik den feedback fra politisk hold«, siger Mikael Rask Madsen.

En anden mulighed, som han vurderer vil kunne samle bred opbakning, er at oprette en intern ankeinstans. Modsat de nationale domstole er det i dag ikke muligt at anke en dom fra Strasbourg.

»Man kunne godt overveje, om det ikke var sundere, at sagerne først blev kørt i et mindre kammer, hvor man fik en førsteinstansafgørelse, hvorefter de kunne gå videre til storkammeret, hvis den involverede stat eller måske et kvalificeret antal af andre stater mente, at de havde så stor betydning, at de skulle i storkammeret«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tidligere på året har professor Mads Bryde Andersen, ekspert i formueret, vurderet i fagbladet Juristen, at Danmark eksempelvis kunne gå efter at ændre konventionens indledningstekst, præamblen, eller tage nationale forbehold over for dele af domstolens praksis. Det ser hverken Mikael Rask Madsen eller Jonas Christoffersen dog som realistiske muligheder.

»Hvis man indfører en mulighed for at tage forbehold, lukker man op for, at domstolens domme ikke skal være bindende. Vi har en interesse i, at lande som Aserbajdsjan, Rusland og Tyrkiet, som har meget mindre respekt for menneskerettighederne, respekterer domstolens domme. Derfor er det en meget, meget farlig vej at gå. Det bliver et tag selv-bord, og det er en lappeløsning, som man ikke vil kunne styre konsekvenserne af«, siger Jonas Christoffersen.

Regeringen vil til efteråret afholde en ekspertkonference om reformmulighederne. Løkke har klart tilkendegivet, at regeringen ikke vil gå så vidt som at opsige menneskerettighedskonventionen, men vil derudover ikke afvise noget.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden