Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Politiet finder 1.100 kanonslag hos ung mand

Lyt til artiklen

Politiet anholdt onsdag aften en 28-årig mand, som havde 1100 kraftige kanonslag, 65 nødblus og tre røgbomber på sin bopæl i Albertslund.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Politiet fandt frem til manden, fordi han solgte det ulovlige krudt via sociale medier.

På adressen fandt man også 8000 kroner, som man mistænker at være salgsudbyttet.

» Det er ulovligt og strafbart at besidde, sælge og købe ulovligt fyrværkeri, og politi og anklagemyndighed vil forfølge lovovertrædelser«, siger fungerende politikommissær Roland Klein fra Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Politiet opfordrer til, at man holder sig langt væk fra ulovligt fyrværkeri og kun køber nytårskrudtet hos godkendte forhandlere.

ritzau

PodcastSe alle
Det føles forkert at hjælpe en enkelt pige og ikke alle de andre her i lejren. Men at bede om at få historien om Aisha og lov til at tage hendes billede og så bare gå videre, det er umuligt, fortæller Politikens journalist Bo Søndergaard. Sammen med fotograf Mads Nissen har Bo Søndergaard besøgt flygtningelejren Goz Salaam i Sudan, hvor 20-30.000 er på flugt fra tre års borgerkrig, der har ødelagt Sudan og gjort millioner af mennesker til flygtninge i deres eget land.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her