Efterskoleelev i kritisk tilstand: Kørt ned, da han løb over vejen for at nå bussen

Politiet mener, at ung mand blev ramt af bil, da han krydsede vejen for at komme over til bussen.

Danmark

En 19-årig mand er i kritisk tilstand, efter at han fredag aften blev ramt af en bil på Harritslevvej i Harritslev ved Bogense.

Den unge mand blev ramt, da han løb over vejen for at komme over til et busstoppested, oplyser vagtchef Lars Fredensborg, Fyns Politi.

Han har blandt andet pådraget sig skader i hovedet.

Ulykken skete kort efter klokken 18.30 fredag aften.

Bilen blev ført af en 63-årig mand fra Bogense. Ulykken skete ifølge vagtchefen på en lige strækning, hvor bilisten kørte 80 kilometer i timen.

Den 19-årige er efterskoleelev, oplyser vagtchefen.

ritzau

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce