Ti anholdt efter knivstikkeri i Humlebæk

Politiet har anholdt 10 personer efter knivstikkeri tirsdag aften i butikscenter i Humlebæk nord for København

Danmark

Tre personer er tirsdag aften kommet til skade ved et knivstikkeri i butikscentret Humlebæk Centret, der ligger ved Humlebæk Station nord for København.

Det oplyser Nordsjællands Politi på det sociale medie Twitter.

10 personer er blevet anholdt.

Hvem de anholdte er, og hvad der skete i butikscentret, er der endnu ikke oplysninger om. Politiet arbejder tirsdag aften på stedet for at finde ud af, hvad det er, der er sket.

Hvem det er, der er blevet ramt af knivstik, er heller ikke oplyst, og det står også hen i det uvisse, om personerne er alvorligt såret.

De er kørt til behandling på sygehuset, oplyste vagtchef Martin Bakke, Nordsjællands Politi, tidligere tirsdag aften.

ritzau

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce