0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen vil bygge verdens største havvindmøllepark

Kæmpevindmøller på højde med Storebæltsbroen skal op i Danmark om seks år, hvis det står til regeringen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ikke bare Danmarks, men hele verdens største havvindmøllepark skal opføres i Danmark, hvis det står til regeringen.

50-75 cirka 250 meter høje havvindmøller skal placeres på et endnu ikke fastlagt sted i de danske farvande og producere så meget energi, at det svarer til det samlede elforbrug i Danmarks syv største byer.

Det oplyser energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) forud for præsentationen af regeringens energiudspil i den kommende uge.

»Der er tale om en meget, meget stor havvindmøllepark. Den vil spille en central rolle i forhold til at nå regeringens mål om, at mindst halvdelen af det samlede energiforbrug i 2030 skal være baseret på vedvarende energi, siger Lilleholt.

Vindmølleparken skal have en kapacitet på 800 megawatt. Og det er planen, at det i 2021 skal afgøres, hvem der skal opføre den.

Regeringen satser på, at parken vil kunne opføres uden offentlig støtte ud over de omkostninger, der er forbundet med at lægge kabler, der forbinder vindmøllerne med resten af elnettet.

»Prisen på havvind falder til stadighed meget kraftigt, forklarer Lilleholt.

»Vi har blandt andet i det nordlige Tyskland set, at der har været såkaldte nulbud. Det er simpelthen fordi, teknologiudviklingen er gået meget stærkt.

»I dag vil det ikke kunne lade sig gøre at lave nye kulkraftværker, der per kilowatt-time vil være billigere end havvindmølleparker, siger Lilleholt.

Spørgsmål: Hvor forestiller I jer, at sådan en gigantisk havvindmøllepark skal ligge?

»Det er der ikke taget stilling til. Det går vi i gang med at kigge på, når vi får afsluttet forhandlingerne om energiaftalen.

Ministeren forsikrer, at møllerne hverken vil kunne ses eller høres fra land.

»Møllerne placeres langt ude på havet, mere end 50 kilometer fra kysten, siger Lars Christian Lilleholt.

Havvindmølleparken på 800 megawatt skal ikke stå alene. Men regeringen vil vente til 2022 med at tage stilling til, hvor meget mere havvindstrøm der er brug for.

Den største havvindmøllepark, der er planlagt indtil videre, Kriegers Flak, har en kapacitet på 604,8 megawatt. Den er planlagt til at stå færdig i 2021 og opføres af selskabet Vattenfall.

Prisen for den er 37,2 øre per kilowatt-time. Da Vattenfall vandt udbuddet i 2016, var det dengang verdens laveste pris for en havvindmøllepark.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden

Morten Langkilde

På syd