Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Folkekirken vil investere mere risikabelt

Landets stifter har fået lov til at investere i mere risikofyldte værdipapirer. Professor advarer imod det.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tilsammen råder landets ti stifter over mere end fem milliarder kroner.

Hidtil har en stor del af formuen været placeret sikkert, men ikke særligt indbringende i stats- og realkreditobligationer.

Men efter års pres fra flere af stifterne har Kirkeministeriet ændret reglerne, skriver Kristeligt Dagblad.

Dermed kan kirken nu investere i mere risikable og muligvis mere indbringende værdipapirer i form af erhvervsobligationer.

Stifternes formue stammer hovedsageligt fra forudbetalte gravsteder.

Deres fælles kapitalforvaltning er gået i gang med at formulere de praktiske og etiske retningslinjer for, hvordan kirken kan investere i erhvervslivet på den etisk mest forsvarlige måde.

Det forklarer formanden for forvaltningen, Jørgen Nielsen.

»Vi har længe ønsket at have lidt flere muligheder for at få vores investeringer til at give afkast. Og hvis vi udelukkende holder os til de mest sikre erhvervsobligationer, mener vi ikke, at risikoen er meget større end ved statsobligationer«, siger han.

Opbakning fra kirkeministeren

Forvaltningen har opbakning fra kirkeminister Mette Bock (LA):

»Jeg er helt tryg ved, at mulighederne for at forrente stiftskapitalerne bliver bedre«, skriver hun i en skriftlig kommentar til Kristeligt Dagblad og henviser til, at ændringen er sket efter ønske fra stifterne«.

Men det er langt fra alle, der er enige i, at det er en rigtig måde at forvalte kirkens penge på.

Rigsrevisionen har to gange frarådet, at man gav stifterne mulighed for også at investere i erhvervsobligationer på grund af den forhøjede risiko.

Og på samme måde undrer Jesper Jespersen, professor i økonomi ved Roskilde Universitet, sig over stifternes ønske.

»Der er tale om betroede midler, der skal forvaltes med størst mulig kapitalsikkerhed«, siger han.

»Og erhvervsobligationer er ikke bare en gratis pose penge, der ligger og venter på at blive samlet op. Prisen for et højere afkast er helt grundlæggende, at investeringerne er mere risikofyldte«.

Også Dansk Folkepartis kirkeordfører, Christian Langballe, er imod de kirkelige investeringer i erhvervslivet:

» Det byder mig simpelthen imod, at folkekirken går ud og agerer investeringsvirksomhed. Kirken er sat i verden for at forkynde evangeliet«, siger han.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden