Ledelsen i Region Hovedstaden skal om halvanden måned fremlægge en klar plan med tydelige tidsfrister for, hvordan og hvornår problemerne med hospitalernes it-system, Sundhedsplatformen, vil være løst.
Det skal indgå i planen, at problemerne med medicinmodulet, som i følge mange læger sætter patienternes sikkerhed og helbred på spil med fejlagtige medicineringer, skal være løst inden årets udgang.




























