Ministerium advarer om muligt lovbrud i ny dagpengelov

Der er »risiko« for, at domstolene dømmer staten for konventionsbrud, hvis regeringen og DF med et nyt opholdskrav gør alvor af at fratage syge danskere og barselsgående mødre og fædre den dagpengeret, som de selv har opsparet.

Sådan lyder konklusionen fra regeringens egne jurister, der to gange i lovteksten fremhæver »tvivl« og »risiko« for konventionsbrud. Problemet er, at regeringen ved at fratage syge personer og unge forældre deres ret til dagpenge risikerer at forskelsbehandle disse grupper, hvilket er i strid med menneskerettighedskonventionen.

»Der er derfor en risiko for, at domstolene i en konkret sag vil anse forskelsbehandlingen af disse grupper for at være i strid med artikel 14 sammenholdt med artikel 1 i 1. tillægsprotokol i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention«, skriver ministeriet blandt andet.

Loven er en udløber af regeringens skatteaftale med DF og bidrager med 50 millioner kroner om året. Det såkaldte opholdskrav, som indføres med loven, betyder, at danske statsborgere ikke skal have ret til dagpenge, hvis de ikke har boet i Danmark eller et andet EU-land i syv ud af de seneste otte år. Mandag kunne Politiken skrive, at 1.400 personer, der i dag ville få sygedagpenge eller barselsdagpenge, vil blive ramt henover de kommende fem år.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) mener, at det er værd at løbe risikoen.

»Nu har vi jo lagt det åbent frem, at der er en procesrisiko. Vi mener, at det er god politik at lave optjeningsprincipper i forhold til dagpenge, selv om der kan være forskellige juridiske tolkninger. Justitsministeriet er nået frem til, at det sandsynligvis er lovligt«, siger ministeren.

En vag vurdering

Regeringen tillader ikke at lave åbenlyse konventionsbrud, og derfor er det vigtigt at finde juridiske vurderinger, der også taler i en anden retning. Den opgave har Justitsministeriet fået og de skriver derfor også, at der på »trods af den ovennævnte tvivl« er »tungtvejende grunde til at anse forslaget for at være i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention«.

Justitsministeriet henviser til en seks år gammel højesteretsdom og tilføjer desuden, at syge danskere og unge forældre eksempelvis »fortsat vil have mulighed for at modtage andre ydelser« - eksempelvis den markant lavere integrationsydelse.

Politiken har forbeholdt juraprofessor Jens Vedsted Hansen fra Aarhus Universitet Justitsministeriets forklaring.

»Justitsministeriets vurdering er temmelig vag og holdt i meget generelle vendinger«, skriver han i en mail.

Problemet er, at den højesteretsdom, som ministeriet henviser til, ikke nødvendigvis kan bruges. Højesteretsdommen handler nemlig om raske danskere på kontanthjælp og ikke syge danskere og unge forældre på dagpenge, og derfor kan den ikke nødvendigvis overføres:

»Reelt gengiver Justitsministeriet blot Højesterets dom fra 2012, der handlede om kontanthjælpsområdet, men der er ingen egentlig forklaring på, hvorfor de tror, de kan overføre denne dom til dagpengeområdet. Tilbage bliver på sin vis, at der består ‘tvivl’ og ‘risiko’ om konventionsbrud i de tilfælde, hvor der ikke foreligger integrationshensyn, selvforsørgelseshensyn eller konkret saglig grund til at stille optjeningskravet«, siger Jens Vedsted Hansen.

Burde klappe hesten

I Dansk Folkeparti, som ellers står bag aftalen sammen med regeringen, er beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted skeptisk over for risikoen for at, man fratager syge danskere og unge forældre deres dagpenge ulovligt.

»Hvis der kan være problemer med dem på sygedagpenge, så er det selvfølgelig noget, vi skal tage op i beskæftigelsesudvalget og tage en snak med ministeren om«, siger han.

Hvorvidt det kræver ændringer af loven, vil han endnu ikke konkludere på. Det er ikke nødvendigvis en mulighed at undtage de to grupper, vurderer han.

»Hvis du ikke tager dem med, så forskelsbehandler du også. Men nu skal vi have spurgt ind til, hvad der ligger i den risiko, og det skal ministeren så have mulighed for at svare på«.

Leif Lahn Jensen, beskæftigelsesordfører i Socialdemokratiet, vil også stille spørgsmål til ministeren.

»Vi er nødt til at finde ud af, hvad der er op og ned. Det er det, vi skal bruge sådan en udvalgsbehandling til. Der kan komme nogle ting frem, som man selvfølgelig undrer sig over«, siger han.

Socialdemokratiet så helst, at lovforslaget bliver ændret, så opholdskravet gælder dem, der ikke har været i Danmark eller et andet EU-land i syv ud af ti eller tolv år i stedet for de nuværende syv ud af otte år. Det vil betyde, at færre bliver ramt af opholdskravet, men vil ikke ændre på, at det også går ud over dem, der i dag har ret til sygedagpenge eller barselsdagpenge. Leif Lahn Jensen vil dog ikke afvise, at partiet ender med at stemme for lovforslaget, som det ser ud nu.

»Jeg ser ikke, at det er umuligt, at vi stemmer for det i dets nuværende form. Jeg vil bare meget gerne have gjort det bedre«, siger han.

I Enhedslisten vil beskæftigelsesordfører Finn Sørensen helt droppe opholdskravet. Den juridiske tvivl gør det kun mere presserende, mener han.

»Som ansvarlig regering burde man jo anvende forsigtighedsprincippet. Hvis ens egne embedsmænd advarer om, at her er man på kanten af konventionen, så er der kun ét svar: Så lad dog være«, siger han.

Hvis og hvis og hvis

Samme opfordring lyder fra Danske A-kasser, der er brancheorganisation for 23 arbejdsløshedskasser. Her er direktør Verner Sand Kirk kritisk.

»Hvis man kan skrive i et lovforslag, at der er en risiko, så burde man da lige klappe hesten og ikke beslutte sådan noget henover en nat, hvor man i øvrigt forhandler om noget helt andet«, siger han med henvisning til, at opholdskravet blev skabt for at skaffe penge til en skatteaftale.

»De beslutter et nyt princip, som de i øvrigt frygter er forbudt. Det er da ikke helt efter bogen«, mener Verner Sand Kirke, der overvejer muligheden for en retssag i det nye år.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen vil ikke love at lave loven om, heller ikke hvis staten eksempelvis taber en sag i retten.

Hvis det nu viser sig, at i taber en sag ved retten, og det erkendes i strid med artikel 14 om forskelsbehandling i Menneskerettighedskonventionen. Laver I så loven om?

»Hvis og hvis og hvis. Nu skal vi først have loven indført, så tager vi den der fra«.

Hvorfor ikke trække de syge og personer på barsel ud af ligningen?

»Jeg synes, at man skal se det i en sammenhæng, og derfor giver det ikke mening at lave om på lovforslaget«.

Hvordan har du det med, at syge danskere og unge forældre – op mod 1400 – ender på integrationsydelse i stedet for de dagpenge, de selv har indbetalt til vel vidende, at det kan være i direkte strid med konventionerne?

»Der er en procesrisiko, men vi vurderer, at det er muligt at indføre optjeningsprincippet og det er derfor, vi gør det«.