0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Styrelsen for Dataforsyning og E/Ritzau Scanpix
Foto: Styrelsen for Dataforsyning og E/Ritzau Scanpix

Kriminelle udlændinge, som Danmark ikke kan sende hjem, skal fremover opholde sig på den øde ø Lindholm i Stege Bugt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jurist om regeringens øde ø: »Man må ikke frihedsberøve de her personer«

Udlændingecenter på øen Lindholm kan give problemer, hvis beboerne holdes i for kort snor, forklarer jurist.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er afgørende, at forholdene for udlændinge på øen Lindholm ikke bliver så restriktive, at de svarer til frihedsberøvelse.

For i så fald vil regeringens og Dansk Folkepartis planer om at placere personer på tålt ophold og kriminelle, afviste asylansøgere på øen være på kant med menneskerettighederne.

Det forklarer jurist og vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder Louise Holck.

»Man må ikke frihedsberøve de her personer. Hvis det samlede setup bliver skruet sådan sammen, at det er meget stramt, kan det godt være, at man i menneskeretlig forstand vil sige, at de faktisk bliver frihedsberøvet«, siger hun.

Øen Lindholm, der ligger i Stege Bugt, er kommet i fokus, efter at regeringen og Dansk Folkeparti fredag præsenterede deres finanslovsaftale for 2019.

For personer på tålt ophold og kriminelle

Af aftalen fremgår det, at et nyt opholdssted på Lindholm skal erstatte det nuværende udrejsecenter Kærshovedgård nær Ikast i Midtjylland.

Udrejsecenter Kærshovedgård er hjem for personer på tålt ophold og afviste asylansøgere, der har begået kriminalitet.

Tålt ophold er en status, som gives til personer, der ikke har lov til at opholde sig i Danmark, men som samtidig ikke kan udvises til deres hjemlande.

Gruppen omfatter udlændinge, der er mistænkt for at have begået krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden. Det er også udlændinge, der anses for at være til fare for Danmarks sikkerhed, eller som er udvist på grund af domme for alvorlig kriminalitet.

»Personerne har afsonet deres straf - en del af dem har været i fængsel. Så det er der gjort op med«, siger Louise Holck.

Hun påpeger, at det ikke fremgår af finanslovsaftalen, præcis hvordan det nye udrejsecenter på Lindholm skal udformes.

Derfor kan hun ikke vurdere, om regeringens planer kommer til at bryde med menneskerettighederne eller ej.

»Man skal desuden være opmærksom på, at Menneskerettighedsdomstolen langt hen ad vejen overlader et skøn til de enkelte lande og ikke nødvendigvis vil blande sig«, siger Louise Holck.

»Så det kan være svært at sige, præcis hvad der skal til, for at domstolen i sidste ende vil sige, at det her faktisk er frihedsberøvelse«.

Ved præsentationen af finanslovsaftalen fredag forsikrede finansminister Kristian Jensen (V), at centret på Lindholm ikke bliver et fængsel.

»Der vil være en færgedrift frem og tilbage til øen, men færgen vil ikke sejle i døgndrift, og man skal være på udrejsecentret om natten«, sagde han.

Lindholm er ikke beboet, men benyttes i dag af DTU Veterinærinstituttet, der forsker i virusinfektioner hos kvæg og grise på øen. Det var på forhånd besluttet, at DTU skulle fraflytte øen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden