»Det mest uvelkomne sted«: Dansk asyl-ø skaber internationale overskrifter

Det er ikke hver dag, at en dansk finanslovsaftale rammer de internationale overskrifter.

Men når aftalen indeholder planer om at etablere en ø for udviste udlændinge, springer de internationale medier på.

I fredags blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om næste års finanslov. Og her kunne Finansminister Kristian Jensen (V) fortælle, at kriminelle udlændinge, der er dømt til udvisning, men som Danmark ikke kan sende hjem, skal opholde sig på den øde ø Lindholm i Stege Bugt mellem Sjælland og Møn.

Derfor bliver finansministeren, Balder Mørk Andersen (SF), Uffe Elbæk (Al), Mikael Smed (S), Simon Vanggaard (DF), Søren Espersen (DF), René Christensen (DF), Morten Østergaard (R), Inger Støjberg (V), Birthe Rønn Hornbech (V), Lars Løkke Rasmussen nu citeret på internationale medier som The New York Times, Telegraph, The Sun, Metro, Independent, The Daily Mail, russiske Sputnik og højrefløjsmediet Breitbart.

»Racistisk« video og færgen Virus

Artiklerne indeholder billeder af de DTU-bygninger, der lige nu er på øen, og som bliver brugt til at forske i virusinfektioner hos kvæg og grise.

»Danmark planlægger at huse landets mest uvelkomne udlændinge på det mest uvelkomne sted: en lille, svært tilgængelig ø, der lige nu indeholder laboratorier, stalde og et krematorium«, skriver The New York Times.

»For at gøre meddelelsen tydeligere, hedder en af de to færger, der sejler til øen, 'Virus'«, fortsætter The New York Times.

Og på Breitbart kan man læse, at »jihadister, der vender tilbage fra kamphandlinger i Mellemøsten og Afrika, vil også blive sendt til Lindholm, når faciliteten er etableret«.

Flere af artiklerne linker også til en video, Dansk Folkeparti har lagt op på Twitter, og i britiske Metro bliver videoen kaldt for racistisk.

Metro er ikke lige frem kendt for at være et medie, der skriver lange historier, men historien om den danske ø er en af de længere Metro-artikler med flere billeder af øen og DF-tweetet.

fortsæt med at læse

Otto Permin har tænkt lidt over de politiske meldinger om øen, og der er især et paradoks, han har bidt mærke i