Kom med til regeringens 'øde ø': Den er så lille, at uanset hvor du står, kan du se, hvor øen ender

Øen Lindholm bliver brugt af Danmarks Tekniske Universitet, der har laboratorier på øen, hvor forsker i virusinfektioner hos husdyr.  Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Øen Lindholm bliver brugt af Danmarks Tekniske Universitet, der har laboratorier på øen, hvor forsker i virusinfektioner hos husdyr. Foto: Jens Dresling/POLFOTO

For en uge siden var der nok ikke mange, der havde forestillet sig, at Kalvehave Havn på en kold, våd onsdag i december skulle være samlingspunkt for repræsentanter fra hele den danske presse.

Men siden finansloven landede i sidste uge, er den lille ’øde ø’ Lindholm, der ligger ud for kajen i Kalvehave, blevet landskendt – faktisk også verdenskendt. Regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet, at øen skal være hjemsted for udlændinge på tålt ophold. Det har sågar skabt røre i FN, der har kaldt regeringens plan »bekymrende«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her