Australske IMF Bentham vil betale et dansk søgsmål mod Danske Bank på vegne af en række store aktionærer.
Selskabet mener, at banken har tilbageholdt information i sagen om hvidvask i Estland.
Søgsmålet kan blive en af de største erstatningssager i dansk historie, lyder det fra advokatfirmaet Njord Law Firm, der er udpeget til at repræsentere aktionærerne.
Danske Banks aktionærer har gennem de seneste 18 måneder måttet se aktiekursen blive næsten halveret.
»Det er vores vurdering, at Danske Bank gennem længere tid end tilladt tilbageholdte information fra markedet om sagens alvor og omfang«, siger advokat Christian Benedictsen-Nislev, partner i Njord, i en pressemeddelelse.
»Det har medført kunstigt høje aktiekurser«, siger han.
Erstatningskravet går på kompensation til de aktionærer, der har mistet store millionbeløb som følge af de fejl, der er begået af Danske Bank.
Søgsmålet er åbent for investorer, der har tabt penge på deres Danske Bank-aktier mellem 29. april 2014 og 19. september 2018.
ritzau
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter