Foto: Mathias Svold
Danmark

Landbrug & Fødevarer: »Man kan jo ikke tvinge efterafgrøderne til at gro, hvis det regner hver dag«

Dansk landbrug har reduceret udledningen af kvælstof med 12 ud af de 1.451 tons, de var forpligtet til ved udgangen af 2018.

Danmark

Da landbrugspakken blev vedtaget i 2015, fik de danske landmænd lov til at udlede mere kvælstof, når de gødede markerne. Til gengæld skulle landmændene selv bidrage til at mindske den samlede kvælstofudledning.

Helt præcist skulle de ved udgangen af 2018 have reduceret udledningen med 1.451 tons kvælstof ved hjælp af bl.a. efterafgrøder og vådområder. Nye tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser dog, at landmændene kun har formået at mindske udledningen med 12 tons.

Det er mindre end 1 procent af målet.

»Det er jo ingenting. Jeg vidste godt, at landbruget var bagud med de kompenserende tiltag, men det her er jo helt vildt«, siger professor ved Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen til Berlingske.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) er langtfra tilfreds med resultatet.

»Jeg vil sige, at jeg råbte relativt højt, da jeg hørte tallet – og det var med en masse bandeord. Det er nok udtryk for den frustration og skuffelse, som jeg føler, i forhold til hvordan der er blevet leveret på de kollektive virkemidler«, siger ministeren til Berlingske.

Ifølge formanden for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, skyldes det ringe udfald en række faktorer, som er svære at modarbejde.

»I 2017 startede det med at regne i august, og høsten blev senere end planlagt. Det gjorde det svært at så efterafgrøderne og vintersæd, der skal samle kvælstoffet op. I år står efterafgrøderne allerede store og flotte og strutter af kvælstof. I februar sidste år var vi i tvivl om, om de overhovedet overlevede vinteren. Det er et dramatisk klimaudsving, der gør, at det er gået så anderledes, end vi havde regnet med«, siger Martin Merrild.

Skyldes det forsømmelse fra landmændenes side?

»Nej, det mener jeg ikke, for langt de fleste efterafgrøder blev sået. Men man kan jo ikke tvinge planterne til at gro, hvis det regner hver dag. Vi er i fuld gang med at få lavet nogle mere permanente løsninger, såsom at etablere vådområder, men det er rimelig kompliceret. Det kan godt være, det lyder som en masse undskyldninger, men det er faktisk nogle rigtig gode forklaringer på, hvorfor det ikke er gået, som politikerne havde forudsat, og som vi havde ønsket og håbet«.

Radikale Venstres miljøordfører, Ida Auken, mener, at landmænd nu skal gøde mindre. Er det ikke en logisk regulering?

»Det lyder som en fuldstændig tåbelig plan. Vi har et landbrug, der i den grad er økonomisk trængt oven på et tørkeår, og vi har netop set i tørkeåret, at det, at afgrøderne var blevet gødet optimalt, gjorde, at tørketabet ikke blev helt så alvorligt, som vi havde frygtet. At sulte vores afgrøder er absolut den dårligste løsning. Vi skal have etableret de vådområder, og så skal vi fortsat være gode til at bruge vores efterafgrøder«, siger Martin Merrild.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce