Torsdag var der debatmøde mellem Kristian Thulesen Dahl og Pernille Vermund i Aabenraa.
Foto: Jacob Ehrbahn

Torsdag var der debatmøde mellem Kristian Thulesen Dahl og Pernille Vermund i Aabenraa.

Danmark

Reaktioner fra politisk duel: »Thulesen Dahl og Vermund battler netop nu om, hvem der kan føre den absolut hårdeste udlændingepolitik«

Direkte duel mellem Pernille Vermund, Nye Borgerlige, og Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti, affødte mange reaktioner på Twitter.

Danmark

Torsdag aften gik Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl og Nye Borgerliges forkvinde Pernille Vermund for første gang i direkte politisk duel mod hinanden. Arrangementet foregik i forsamlingshuset Folkehjem i Aabenraa, en sønderjysk forsmag på et forestående folketingsvalg.

Duellen startede klokken 17, og affødte allerede fra start en del reaktioner. Blandt andet fra journalist og politisk kommentator, Henrik Qvortrup, som skrev, at Pernille Vermund vaskede gulv med Kristian Thulesen Dahl. Og at det var »realpolitisk verdensfjernt, men f... effektiv retorik«.

Under mødet blev især udlændingepolitik diskuteret. Begge politikere er fortalere for en meget stram udlændingepolitik. Derfor kom debatten til at handle om, hvem der havde den bedste plan. Det kommenterede den liberale debattør Fatma Øktem på:

»Kristian Thulesen Dahl og Pernille Vermund battler netop nu om, hvem der kan føre den absolut strammeste, hårdeste udlændingepolitik. Det bliver altså en lang valgkamp, hvis det eneste, vi skal diskutere, er, hvem der kan holde fleste ude«.

»Hold da op, der bliver djøf-bashet helt vildt i debatten mellem Pernille Vermund og Kristian Thuelsen Dahl«, lød det fra tv-værten Ane Cortzen.

Jyllands-Postens politiske redaktør, Marchen Gjertsen, skrev, at »Pernille Vermund slap godt fra sin eksamen i Aabenraa«. En præstation, som også blev rost af journalist og forfatter Noa Redington, som skrev, at Vermund var i topform, hvorimod hendes duellant var for »teknisk og lettere frustreret:

»Hun har den fordel, at hun taler knivskarpt til et borgerligt segment. Det gør hun godt. KTD skal ramme en mere sammensat vælgergruppe. Det gør han så dårligt...«.

Dansk Folkepartis formand fik også et hak i tuden af Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen:

»Det lykkes hende (Pernille Vermund, red.) at cementere den følelse, at DF og Thulesen Dahl er establishmentet, systemet, centraliseringen, og endda en lidt træt udgave af samme, mens hun er fornyelsen, der udfordrer systemet«.

Dennis Kristensen, tidligere formand for fagforbundet FOA, skriver også om Vermund:

»Pernille Vermund (NB) overhaler Liberal Alliance som den økonomiske elites parti med krav om afsked af titusinder af offentligt ansatte med 0,5 pct. minusvækst i de offentlige udgifter. Kristian Thulesen Dahl (DF) vil have 0,7 pct. plusvækst, der følger ændringerne i befolkningen«.

Men allerede inden duellen blev der gisnet om, hvem der ville stå tilbage med armen i vejret. Vært på Radio24syv, Tine Toft, skrev:

»I aften tørner Pernille Vermund og Tulle sammen i det gule kerneland i Aabenraa. Sidste år tog jeg til Hjordkær, hvor 4 ud af 10 vælgere stemte DF sidst. Dengang kendte de altså ikke Vermund, men mon ikke det har ændret sig«.

Hør podcast: Pernille Vermund og kampen om det yderste højre
Hør podcast: Pernille Vermund og kampen om det yderste højre

Henter…

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden