Jeg vågner i min egen seng på Nørrebro, hvor jeg bor sammen med en roomie. Jeg er kommet hjem fra Aalborg aftenen før. Jeg prøver at huske at spise morgenmad, men det lykkes ikke ret tit i løbet af valgkampen. Jeg bruger nogle timer midt på dagen på mit eget universitet, hvor jeg egentlig læser økonomi. Folk er vildt søde, der er mange, jeg kender, og mange, som siger, de vil stemme på mig. Vi deler overstregningstuscher ud. Man skal have noget merch, som folk synes er fedt, og vi tænkte, at man bruger overstregningstuscher, når man studerer. ’Mal Europa grønt’ står der på dem.
Om eftermiddagen er jeg på SFU’s landskontor. Jeg er opstillet som SFU’s kandidat på SF’s liste. Jeg har været meget i tvivl, om jeg skulle stille op, også fordi der allerede var folk, der havde offentliggjort deres kandidatur før mig. Men et medlem af SFU’s forretningsudvalg sagde til mig, at hvis vi gerne vil have flere kvinder i politik, er vi nødt til selv at tage os sammen og gå forrest. Jeg vil fortryde det, hvis jeg ikke gør det, sagde hun. På SF’s landsmøde bliver jeg valgt som nummer fire på listen. Vores mål for valgkampen er, at jeg skal springe en plads og blive nummer tre.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
