Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Det er ikke rart at være den eneste i retslokalet, som måske ikke ved, at der kan være et problem«, siger formanden for Dommerforeningen, Mikael Sjöberg.
Foto: Jens Dresling

»Det er ikke rart at være den eneste i retslokalet, som måske ikke ved, at der kan være et problem«, siger formanden for Dommerforeningen, Mikael Sjöberg.

I 102 dage afgjorde domstolene sager uden at få at vide, at politiets teledata var usikre

Dommerforening og juraeksperter kritiserer, at domstole ikke fik viden om politiets systemfejl.

Danmark

I over tre måneder var dommere og forsvarsadvokater uvidende om mulige fejl og mangler i de teleoplysninger, som politi og anklagemyndighed bruger i bevisførelsen mod borgere.

Rigspolitiet konstaterede problemet med usikre teledata i februar 2019 og fik rettet fejlen i sit datasystem 8. marts. Men forsvarsadvokaterne hørte først om sagen på et orienteringsmøde 6. juni. Domstolsstyrelsen, der har det administrative ansvar for landets domstole, fik ingen information før 13. juni klokken 17.03. Dommerforeningen blev orienteret, da journalister henvendte sig sidste mandag aften – 102 dage efter at Rigspolitiet rettede den fejl, som potentielt kan afgøre skyld eller uskyld i en retssag.

Formanden for Dommerforeningen, Mikael Sjöberg, er uforstående over for den manglende orientering:

»Det er ikke i orden. Det er væsentligt for vores bevisbedømmelse og for vores behandling af straffesager, og det havde været naturligt at inddrage domstolene på et tidligere tidspunkt. Så kunne vi med det ansvar, vi har for sagerne, have truffet vores foranstaltninger«, siger han og henviser til, at sager kunne have været udsat eller belyst anderledes.

»Det er ikke rart at være den eneste i retslokalet, som måske ikke ved, at der kan være et problem«, tilføjer Mikael Sjöberg.

I løbet af de 102 dage er der ført hundredvis af retssager, afgjort varetægtsfængslinger, godkendt ransagninger og andre indgreb over for borgerne, uden at dommere, forsvarsadvokater og muligvis også anklagere har været bekendt med manglerne i politiets teledata. Domstolsstyrelsen oplyser, at retterne i 1. kvartal 2019 var involveret i over 9.000 afsluttende retssager samt foranstaltninger under efterforskning. Teledata indgår ikke i alle sager, men en opgørelse fra Rigsadvokaten viser, at der i hvert kvartal i 2017 blev gennemført over 1.000 indgreb, hvor borgernes teleoplysninger blev indhentet.

Professor: Problematisk

Teleoplysninger viser mistænktes relationer, kommunikation og mulige opholdssteder, og de er hidtil blevet anset som objektive uantastede beviser. Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, finder det problematisk, at retssamfundet i så lang tid ikke har kendt til de ufuldstændige teledata.

»Der er behandlet hundredvis af sager, hvor ingen af retssagernes parter har kendt til det her. Dertil kommer alle dem, der har siddet varetægtsfængslet eller har været sigtet uden at være frihedsberøvet; alle har haft en interesse i at få denne viden, fordi det kunne have medført en anden gang gennem retssystemet«, siger han.

Lene Wacher Lentz, der forsker i politiets efterforskningsredskaber ved Aalborg Universitet, påpeger, at Rigspolitiet blev advaret om mulige fejl allerede i november 2018. »I over et halvt år har man ladet retsmaskineriet køre ufortrødent videre, og på den måde har man ladet problemet vokse«, siger hun.

Justitsministeriet, Rigsadvokaten og Rigspolitiet ønsker ikke at kommentere forløbet. Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg sagde tirsdag til Politiken, at man ikke kunne orientere tidligere, da der først skulle skabes klarhed over alle forhold.

Professor i forvaltningsret Michael Gøtze siger, at der ikke findes skarpe regler, »men orienteringen af aktørerne burde være sket tidligere«.

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden