0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Politiet til stede på Holmbladsgade på Amager efter et nyt skyderi i 2017.

Telebeviser om borgeres uskyld kan være slettet

Rigspolitiet har kun gemt de oprindelige og korrekte teleoplysninger i to år, og derfor kan ældre beviser om borgeres mulige skyld og uskyld være tabt for altid.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En 23-årig tyrkiskdansker afsoner lige nu sin straf på 6 års fængsel for at have medvirket til drabsforsøg på fem personer foran Riccos Kaffebar i Holmbladsgade i København 31. juli 2016. Efter endt afsoning er den tyrkiske statsborger dømt til udvisning.

Manden har hele tiden fastholdt sin uskyld i sagen om de mindst 12 skud, der blev affyret mod en gruppe personer foran kaffebaren for 3 år siden. Men først i byretten og senest i landsretten i oktober 2018 blev han fundet skyldig, mestendels på grund af de teleoplysninger, der koblede hans telefon til gerningsstedet.

Hans forsvarsadvokat, Karoline Normann, har fået bekræftet af anklagemyndigheden, at sagen er en af dem, der nu skal undersøges nærmere på grund af risikoen for, at politiet ikke har haft alle teleoplysninger til rådighed som konsekvens af en alvorlig it-fejl i Rigspolitiet.

Men der er et problem. Det er særdeles tvivlsomt, om politiet overhovedet kan genskabe det korrekte billede af teleoplysninger, der er mere end to år gamle. Det viser en aktindsigt, som Politiken har fået i Justitsministeriet.

»Alle er enige om, at det var de telehistoriske oplysninger, der lå til grund for dommen i sagen. Hvad gør man så, hvis der har manglet teleoplysninger, men man ikke kan genskabe det oprindelige billede af dem? Det tør jeg slet ikke tænke på«, siger Karoline Normann fra Stagetorn Advokater.

Aktindsigten rummer et dokument fra 4. juni om Rigspolitiets udkast til presseberedskab om systemfejlen. Det fortæller, at der i alt skal granskes 10.776 straffesager og cirka 40.000 rekvisitioner om teledata i perioden mellem 2012 og 2019.

Har kun data to år tilbage

Systemfejlen består i, at de oprindelige rå teledata fra landets teleselskaber er blevet konverteret forkert i Rigspolitiets it-system, så nogle af de efterspurgte oprindelige teledata er gået tabt i processen. Konkret skal Rigspolitiet i samarbejde med politikredsene derfor forsøge at genskabe de oprindelige rådata og rekonstruere det korrekte billede af mistænktes adfærd i telenettet. Men:

»Rigspolitiet råder som udgangspunkt kun over rådata to år tilbage, medmindre der er tale om verserende efterforskninger i forbindelse med uopklarede sager«, lyder det i materialet fra Rigspolitiet.

Karoline Normann er også formand for Advokatrådets strafferetsudvalg, og hun siger, at de nye oplysninger rejser en helt ny kategori af problemsager:

»Alle har hidtil i denne telesag ageret ud fra den tanke, at man kunne rekonstruere de manglende bevismaterialer og på den baggrund tage stilling til, om en ny proces skulle sættes i gang. Nu står vi i en ny situation, hvor man i nogle sager slet ikke kan rekonstruere billedet. Det gør jo hele problemstillingen endnu mere ærgerlig og endnu mere principielt problematisk«, siger Karoline Normann og uddyber:

»Der er jo sager, hvor folk standhaftigt har insisteret på, at de har opholdt sig et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, men retten har ikke troet på dem. Om manglerne i deres telehistorik kunne have bekræftet deres ophold, det finder vi så aldrig ud af«, siger Karoline Normann.

Rigspolitiet svarede for to uger siden Politiken, at både de oprindelige rå teledata og de anvendte konverterede teledata overdrages til de enkelte politikredse. »Vi har for indeværende ikke et samlet overblik over datatilgængeligheden i alle sager«, lød svaret.

Men politikredsene har løbende slettet deres historiske teledata, fremgår det af et brev, som Rigsadvokaten 13. juni sendte til alle landets anklagere:

»Som følge af gennemgangen (af de tusindvis af sager, red.) skal alle procedurer vedrørende sletning af teleoplysninger i muligt berørte sager sættes i bero«.

Politiet kan i de ældre sager ikke få hjælp af teleselskaberne, da de, ifølge loven, kun må gemme borgernes loggede teledata i et år.

Annonce

Mangler i 9 til 32 procent af alle sager med teledata

Københavns Politi, som havde sagen om det femdobbelte drabsforsøg ved Riccos Kaffebar, henviser alle spørgsmål til Rigspolitiet. Men Rigspolitiet har i nu 13 dage undladt at svare på Politikens opfølgende spørgsmål om muligheden for at genskabe de ældre data.

Rigspolitiets indledende undersøgelser af alle sager med teleoplysninger i 2018 viste, at der var mangler i knap 9 procent af alle indhentninger af teledata.

I én politikreds har man i maj undersøgt perioden tilbage til 2017, i alt to år og tre måneder, og her var der huller i overførslerne af teledata i 24 af 75 sager, altså knap en tredjedel.

»Politikredsen har lavet en foreløbig gennemgang af disse 24 sager og fundet anledning til, at man revurderer 13 af disse, idet telehistorik umiddelbart har haft betydning for sagen«, lyder det i dokumentet fra Rigspolitiet.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?