Der sidder en dame i vinterhaven og ryger en cerut. Klokken er – ja, hvad er den? Hun læner sig til højre og kan se væguret inde i stuen. Kun lidt i fire. Så kan hun godt nå et lille glas mere.
Der er søvnig jazz på grammofonen. Hendes fod vipper til rytmen. Krystalglasset glimter i eftermiddagssolen. Hun skodder cerutten og tjekker sin læbestift i et håndspejl. Den er perfekt. Hun trækker lidt i sløret på sin marineblå damehat, så det lige netop dækker næsen. Håndspejlet klapper sammen med et smæk.
