Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Lærke Posselt
Foto: Lærke Posselt

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Knap en million borgere skylder penge til det offentlige

Antallet af danskere med gæld til stat, kommuner og regioner er på få år eksploderet, viser en ny opgørelse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Næsten en million danskere mangler at betale deres gæld til det offentlige.

Det fremgår af en opgørelse fra Rigsrevisionen om statens forvaltning for 2018, som Berlingske er i besiddelse af, og som offentliggøres fredag.

Til sammenligning havde cirka halvt så mange, 513.000 danskere, ubetalt gæld til det offentlige fem år før, altså i 2013.

De knap en million danskere har en samlet gæld på lige under 100 milliarder kroner. Hver især har de i gennemsnit ubetalt gæld for 98.000 kr.

Også her er der sket en fordobling på fem år.

Rigsrevisionen kalder Skatteministeriets arbejde med at få gældsinddrivelsen op at køre 'kritisabel'.

Rigsrevisionen gør det samtidig klart, at Gældsstyrelsens ressourcer har været bundet op på andre opgaver. Den aktive inddrivelse har derfor 'været begrænset'.

Samtidig gennemhuller Rigsrevisionens beretning hidtidige argumenter om, at den voksende gæld til det offentlige hovedsageligt stammer fra danskere uden betalingsevne.

Et argument, som tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V) adskillige gange fremførte som årsag til, at gælden til staten steg og steg.

De nye tal kommer bag på professor emeritus i offentlig forvaltning Jørgen Grønnegård Christensen fra Aarhus Universitet.

»Uden at vide, hvad der skyldes dårlige betalere, og hvad der skyldes systemfejl, som har forhindret inddrivelsen, viser omfanget, at det her ikke kun handler om dårlige betalere, for det er en væsentlig del af den danske befolkning, der har gæld«.

»Det kan ikke bare være parkeringsbøder, vi taler om med det antal skyldnere og de beløb«, siger han til Berlingske.

Tidligere skatteminister Karsten Lauritzen har ikke ønsket at udtale sig om Rigsrevisionens kritik til Berlingske.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden