Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Usikre data fra telemaster har været velkendt for Rigsadvokaten i årevis

Rigsadvokaten har længe arbejdet ud fra, at data fra telemaster er usikre, men har nu stoppet brugen af telebeviser på den baggrund. Partier kræver svar.

Danmark

På syv hverdage er 25 retssager blevet udsat, mens 29 varetægtsfængslede er blevet sat på fri fod. Tallene stiger dag for dag som konsekvens af Rigsadvokatens stop for brug af telebeviser.

Som en afgørende årsag til at suspendere teleoplysningerne som bevis har Rigsadvokaten angivet, at telemaster har forskubbet sig i forhold til deres korrekte placering i datamaterialet.

»Og det er jo data, man har brugt til at sandsynliggøre, hvor en telefon har været på et særligt tidspunkt«, forklarede rigsadvokat Jan Reckendorff til Politiken forrige mandag.

Men usikkerheden og den manglende præcision i mastedata bør ikke være en nyhed for Rigsadvokaten. Den øverste chef for anklagerne har år for år uddannet offentlige anklagere til at tage disse upræcise mastedata med et gran salt og bruge dem med forsigtighed i retten.

»Masteoplysninger indebærer ikke på samme måde som f.eks. en GPS en præcis stedfæstelse af en mobiltelefon«, skrev Rigsadvokaten i et svar til Folketingets Retsudvalg i oktober 2015.

»Der kan således være tilfælde, hvor masteoplysninger alene kan geografisk placere en mobiltelefon inden for et flere kvadratkilometer stort område«, supplerede Rigspolitiet i samme svar.

Blot 220 meters afvigelse

På baggrund af flere centrale kilder har Politiken fortalt, at politiets nye fejl alene har betydet, at telemaster har forskubbet sig maksimalt 220 meter. Over for det står myndighedernes oplysninger i 2015 om, at en mast placerer en telefon inden for et flere kvadratkilometer stort område.

Centrale kilder i politi og retsvæsnet samt eksperter og politikere stiller sig uforstående over for, at en så lille afvigelse i masteplaceringen har affødt så indgribende en konsekvens. I særdeleshed når Rigsadvokaten i årevis har været bevidst om mastedatas unøjagtighed.

»Jeg har ikke endnu fået nogle overbevisende oplysninger, som gør, at jeg mener, at det her skal behandles så dramatisk og så drastisk«, siger Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef i PET.

Rigsadvokaten har også oplyst, at nye fejl i rådata fra selskaberne er årsag til stoppet for telebeviser. Ifølge Politikens kilder, er der heller ikke her tale om fejl af graverende karakter.

Rigsadvokat Jan Reckendorff siger, at han »står 100 procent på mål for min beslutning«.

»Det er ikke i sig selv nyt, at der kan være usikkerheder forbundet med teledata. Udfordringen er, at politiet nu har fundet en række nye fejl og usikkerheder, som vi reelt ikke kender omfanget og betydningen af. Indtil vi har et rimeligt overblik over, hvad der er op og ned, så finder jeg det ikke forsvarligt at sende anklagere i retten med teleoplysninger i sager, hvor folk risikerer at komme i fængsel«, skriver Jan Reckendorff.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Rigsadvokat Jan Reckendorff står stadigvæk 100 procent på mål for sin beslutning om at suspendere teleoplysninger som bevismateriale i retten frem til 18. oktober.

Retsordførere på Christiansborg undrer sig og udbeder sig en forklaring fra justitsminister Nick Hækkerup (S). Ministeren lovede forrige mandag flere svar i sagen »hurtigst muligt inden for de kommende dage«.

»Hvis en afvigelse på maksimalt 220 meter i masteplaceringerne hovedsageligt er grundlaget for ikke at bruge telebeviser, så er det en noget sølle årsag«, siger Kristian Hegaard (R).

DF’s retsordfører, Peter Skaarup, kræver ligeledes snarlige svar.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi ser en meget omfattende løsladelsesbølge, og vi har sikkert ikke set det sidste. Der kan ske ny kriminalitet og der er ofre, som må vente på afgørelser. Det er svært at have siddende på sig, hvis det er så små fejl, der ligger til grund for meget dramatiske beslutninger«.

Rigsadvokaten oplyste i svaret til Folketinget i 2015, at usikkerhederne i data fra telemaster er en vigtig del af det kursus, ’Teleoplysninger i retten’, som offentlige anklagere dengang - og stadigvæk - deltager på. Og forbeholdene fylder også i en intern vejledning til anklagemyndigheden om brug af teledata i retten, skrev Rigsadvokaten.

Justitsministeren kaldte forrige mandag Rigsadvokatens stop for brug af telebeviser en »rigtig og nødvendig beslutning«. På spørgsmålet, om han stadigvæk mener det, svarer Nick Hækkerup:

»Der er gang på gang kommet nye oplysninger frem i teledata-sagen, der har skabt usikkerhed om teledata. Vi har endnu ikke overblik over omfanget og betydningen heraf. Det er derfor, at Rigsadvokaten har trukket i håndbremsen, så teledata indtil videre ikke bruges i retten som bevis for, at tiltalte er skyldig, eller som grundlag for varetægtsfængsling. Myndighederne arbejder på højtryk for at afdække problemets omfang og finde en løsning«, lyder svaret fra ministeren.


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden