0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Margrethe Vestager om gammelt statsminister-tilbud fra Lars Løkke: »Som et brev fra en nigeriansk prins«

Lars Løkke tilbød i 2011 at støtte Margrethe Vestager som statsminister. Hun havde aldrig i sinde at takke ja.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I 2011 kunne det måske være endt med, at De Radikales daværende leder, Margrethe Vestager, var blevet statsminister.

Vestagers tidligere rådgiver, Henrik Kjerrumgaard, siger lørdag til Altinget, at Lars Løkke Rasmussen (V) i 2011 på valgnatten tilbød at gøre Margrethe Vestager til statsminister.

»Jeg tror sådan set, det er rigtig nok, men der var ikke mandater til det, siger Margrethe Vestager til Ritzau ved De Radikales landsmøde i Nyborg.

»Så det var lidt ligesom at få det der brev fra en nigeriansk prins, som har arvet 200 millioner, og som lige mangler en konto at sætte pengene ind på«.

»Uden nogen sammenligning mellem nigerianske prinser og Lars Løkke i øvrigt«, siger hun.

Spekulationerne om muligheden begyndte under folketingsvalget i 2011, da Vestager og De Konservatives daværende leder, Lars Barfoed, aftalte at samarbejde efter valget, uagtet om Venstre eller Socialdemokratiet tog regeringsmagten.

Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix

Om de borgerlige partier kunne samle 90 mandater bag Vestager er selvsagt uvist, da Dansk Folkeparti i givet fald også skulle støtte idéen. Helle Thorning-Schmidt (S) endte som statsminister.

Vestager understreger da også, at hun aldrig tænkte i de baner, selv om politiske kommentatorer og andre bragte emnet op under valgkampen.

»Vi tænkte på noget helt andet. Vi tænkte på at lave en regering med Socialdemokraterne, og om det kunne blive til noget«, siger Vestager.

Ud over at et ja til Lars Løkkes tilbud kunne have skabt stormvejr og splittelse hos de røde partier, så gik Vestager heller ikke selv med en drøm om at blive statsminister.

»Nej, for hvis man er Radikal, så er man opdraget til, at man ser på, hvordan indholdet kan blive. Det er helt åbenlyst vigtigt for Venstre og Socialdemokratiet at have statsministerposten, så jeg tror ikke, der er mange Radikale, som har sådan en tanke. Jeg har den i hvert fald ikke«, siger hun.

Vestager, der i dag er EU-kommissær, afviser dog ikke, at De Radikale en dag kan ende med nøglerne til Statsministeriet.

Det er over 40 år siden, at partiet sidst havde en statsminister, da Hilmar Baunsgaard sad på posten fra 1968-1971 i en regering, der også bestod af De Konservative og Venstre.

»Det er sket en gang før. Og når noget er sket før, kan det selvfølgelig ske igen. Men når jeg nu sidder og lytter til resultaterne og ser forståelsespapiret, så er jeg helt utroligt glad for, hvor Radikale er lige nu«, siger Margrethe Vestager.

Margrethe Vestager er netop blevet udpeget som ledende næstformand for kommissionen og kommissær for det digitale område og konkurrence i EU.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden