0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Telefejl er endnu værre end antaget

Der er kilometerstore fejl i registreringer af telemasters placering, som politiet bruger til at bevise, hvor mistænkte har været. Jorden ryster under hele straffesagsprocessen, siger forsker.

Danmark

I sidste måned kom det frem, at telemasters placering har været registreret forkert i politiets it-system. Men de fejl viser sig nu at være en bagatel i forhold til de unøjagtigheder, der optræder i teleselskabernes egen registrering af deres master.

Eksempelvis befinder en telemast fra Telia og Telenor sig ifølge de oplyste koordinater i østjyske Hornsyld, men mastens adresse fortæller, at den står i vestjyske Vejers Strand – 109 kilometer derfra.

»Det er skræmmende, at I har fundet så mange og store fejl i registreringen af masternes placering«, siger teleanalytiker Torben Rune, der jævnligt bruges i retssager som ekspertvidne i teleoplysninger.

Politiken har trukket data om alle telemasters placering ud fra Energistyrelsens såkaldte mastedatabase. Undersøgelsen, som er foretaget af Politiken Analyse, viser et væsentligt omfang af fejl i de registrerede adresser og de oplyste geografiske koordinater. I 25 tilfælde er der over 1 kilometer mellem mastens adresse og koordinaterne.

Politi og anklagemyndighed bruger telemasters placeringer som led i at bevise, hvor en mistænkt har befundet sig. 18. august suspenderede Rigsadvokaten enhver brug af telebeviser ved domstolene, da man fandt ud af, at telemasterne i politiets it-system var registreret op mod 220 meter væk fra deres reelle placering.

Eksperter ser med bekymring på, at fejlene nu viser sig at være større og mere grundlæggende.

»Fejlkilden kan jo være opstået fra dag et, hvor masten blev stillet op og registreret, uden at nogen siden har opdaget det«, siger Torben Rune.

Politiet får ikke sine teleoplysninger fra mastedatabasen, men direkte fra teleselskaberne selv. Den offentlige database ajourføres dog af teleselskaberne, og de erkender, at politiet også har fået fejlbehæftede data om telemasterne.

»Efter Politikens fund må vi konstatere, at der er sket reelle indtastningsfejl af adresser, og vi må også konstatere, at der er fejl i nogle koordinater, som ikke er præcise. I et vist, om end begrænset omfang er fejl og unøjagtigheder gået igen i de data, der er tilgået politiet«, siger Jakob Willer, direktør i brancheforeningen Teleindustrien.

Alle teleskaberne har nu igangsat undersøgelser af deres grunddata og kan endnu ikke oplyse, hvor langt tilbage i tid fejlene går. Politiet er blevet orienteret, fortæller Jakob Willer.

Som dna og fingeraftryk

Sagen er meget alvorlig, vurderer Lene Wacher Lentz, der er tidligere offentlig anklager, og som i dag forsker i politiets brug af teledata ved Aalborg Universitet.

»Det her er jo nogle afstande, som virkelig kunne betyde en forskel i konkrete sager – i modsætning til de tidligere omtalte maksimalt 220 meters geografisk afvigelse, som typisk vil være mindre relevant«, siger hun.

»Oven i alt det andet, så ryster jorden under hele straffesagsprocessen nu, fordi man ved, hvor mange sager de her mastedata er indgået i«, siger Lene Wacher Lentz.

Teledata har været anvendt og opfattet nærmest som objektive beviser på lige fod med dna og fingeraftryk, siger hun.

Annonce

Rigspolitiet skriver til Politiken, at man længe har vidst, at der kan være fejl i registreringen af masternes placering.

»Det er således noget, vi løbende er opmærksomme på og blandt andet har orienteret Folketinget om i 2015. Vi modtager oplysninger om masternes placering direkte fra teleudbyderne. Vi modtager altid såvel koordinater som den fysiske adresse«, skriver Rigspolitiet.

Men de forbehold for brug af teledata fremgår ikke af en vejledning fra Rigsadvokaten, som anklagere og efterforskere bruger, når de skal håndtere teleoplysninger. I vejledningens grafiske eksempler på, hvordan teleoplysninger præsenteres, optræder kun selve adressen på telemasterne, viser en aktindsigt.

Rigspolitiet har ikke villet svare på opfølgende spørgsmål.

Politiken har bedt om en kommentar fra justitsminister Nick Hækkerup (S) til, at fejlene i masteoplysningerne består, selv om Rigspolitiet har kendt til dem i flere år. Det svarer han ikke på. I en mail skriver han i stedet:

»Teledatasagen er en meget alvorlig sag, og jeg har derfor bedt myndighederne om at redegøre for alle relevante forhold i sagen. Jeg ser frem til at modtage redegørelsen inden længe«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?