Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Skattestyrelsen i København blev ramt af en kraftig eksplosion 6. august.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politi: Svensker medbragte og udløste bombe i Skattestyrelsen

Dommer beslutter, at 23-årig mand, der er sigtet i bombesag ved Skattestyrelsen, skal varetægtsfængsles.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En 23-årig mand nægter at have fragtet, monteret og udløst den bombe, der eksploderede foran Skattestyrelsen den 6. august i København.

Det er onsdag kommet frem i et grundlovsforhør, hvor manden er blevet varetægtsfængslet til den 24. september.

Manden er iklædt et sort Adidas-sæt. På fødderne har han et par grå sneakers af mærket Nike. Han er karseklippet, omkring 185 centimeter høj og muskuløs af bygning.

Politiets sigtelse går på, at han i en svenskregistreret Citroën Berlingo kørte med bomben, som blev lagt foran Skattestyrelsen tæt ved Nordhavn Station.

Ifølge sigtelsen skete det i forening med en eller flere medgerningsmænd. I forvejen sidder en 22-årig mand varetægtsfængslet i sagen. Også han er fra Sverige.

Hans varetægtsfængsling udløber den 24. september, hvor der dermed vil være et nyt retsmøde for dem begge.

Specialanklager Andreas Christensen fortæller, at svenskeren blev anholdt klokken 18.55 tirsdag, efter at han været internationalt efterlyst siden den 13. august. Anholdelsen skete i Københavns Lufthavn.

Ifølge DR Nyheders oplysninger har han opholdt sig i Libanon.

Hans forsvarer, advokat Sysette Vinding Kruse, oplyste til grundlovsforhøret, at manden gerne vil udtale sig.

Det skete dog for lukkede døre på baggrund af et ønske fra anklagemyndigheden.

»Der kan være en eller flere medgerningsmænd på fri fod. På det her stadie af efterforskningen og med den karakter, sagen har, mener jeg på nuværende tidspunkt, at det vil være skadeligt for vores efterforskning, hvis der slipper detaljer ud om vores arbejde«, sagde Andreas Christensen.

På trods af protester fra pressen lukkede dommeren dørene.

Hidtil har der ikke været noget fremme om et muligt motiv til den voldsomme handling den 6. august, hvor en enkelt person fik overfladiske skrammer.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden