Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Klima­bedraget

Mikkel Hørlyck
Foto: Mikkel Hørlyck

I Børnehuset Elverhøj i Holbæk rykker man sammen på stuerne, hvis der mangler personale et sted.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Valgløfte kan kun nås med ufaglærte

Det kræver en fordobling af pædagogstuderende, hvis regeringen vil indfri løftet om minimumsnormeringer via nyuddannede pædagoger.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Både statsminister Mette Frederiksen (S) og SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, har lovet flere pædagoger. Men hvis regeringen vil opnå den mest omtalte minimumsnormering, som er højst tre børn per voksen i vuggestuen og højst seks børn per voksen i børnehaven, er det tæt på umuligt at opnå via nyuddannede pædagoger.

Hvis det skal nås inden 2025, vil det kræve, at 111 procent flere søger ind på uddannelsen i 2020 og 2021 end i dag. Det viser en ny analyse fra Danske Professionshøjskoler, der uddanner pædagogerne.

»Det er jo temmelig voldsomt«, siger Camilla Wang, der er rektor på Professionshøjskolen Absalon og næstformand i Danske Professionshøjskoler.

Det svarer til, at 15 procent, der fuldfører en gymnasial eller erhvervsuddannelse, søger ind. I dag er det 7 procent.

Minimumsnormeringerne kan realiseres med ufaglærte pædagoghjælpere og med ansatte, der har en kortere uddannelse – pædagogisk grunduddannelse. Men selv da er situationen kritisk i dele af landet, vurderer Camilla Wang: »Særlig slemt vil det komme til at se ud i københavnsområdet, hvor faldet i ansøgertal er størst, og børnetallet samtidig stiger«.

I denne uge fremlægger regeringen sit første finanslovsforslag. Det ventes, at der kommer en plan for indførslen af minimumsnormeringerne. Præcis hvor stor en andel af dagtilbudspersonalet der skal være uddannede pædagoger i 2025, har S og SF indtil nu ikke lagt sig fast på.

Forældrene har i valgkampen opfattet det sådan, at minimumsnormeringerne skal løftes af uddannede pædagoger. Det siger Marie Blønd, initiativtager bag forældrebevægelsen ’Er der en voksen til stede’, som i foråret demonstrerede landet over for minimumsnormeringer.

»Det er klart vores opfattelse, at diskussionen har været om pædagoger. Det er det ord, der har været brugt frem for ord som ’voksne’ eller ’pædagogisk personale’«, siger hun.

Forældre demonstrerer tirsdag

Tirsdag demonstrerer bevægelsen foran Christiansborg, når Folketinget åbner.

»Vi er blevet lovet minimumsnormeringer, men vi ved ikke, hvad det indebærer, om der kommer flere pædagoger hele dagen eller kun noget af dagen«, siger Marie Blønd og tilføjer, at selv om ønsket er, at de voksne omkring børnene primært skal være pædagoger, er situationen lige nu så akut, at det ikke er det afgørende.

Forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har ikke ønsket at medvirke i artiklen mandag. Men Jens Joel, der er børne- og undervisningsordfører for Socialdemokratiet, kalder det »selvklart indlysende«, at der skal uddannes flere pædagoger for at kunne indfri ambitionerne om en minimumsnormering i 2025. Han påpeger, at uddannelsesministeren for nylig gav 127,5 millioner kroner til at øge optaget:

»Jeg tror ikke, tallet bliver helt så dramatisk som 111 procent, men vi skal øge optaget. For os er det vigtigste dog, at der kommer flere voksne. På kort sigt handler det om at skaffe så mange hænder, som vi har råd til. Og så skal vi hurtigst muligt sikre, at kommunerne bytter de ufaglærte ud med folk, som har en pædagogisk uddannelse, enten en pædagogisk grunduddannelse eller en fuld pædagoguddannelse«.

Ifølge Jacob Mark, der er SF’s børneordfører, er det »ikke realistisk« at indføre en lovbunden minimumsnormering kun med uddannede pædagoger:

»Men en minimumsnormering må ikke føre til et fald i andelen af uddannet personale. Man skal lave en uddannelsesplan for at sikre, at det generelle uddannelsesniveau bliver løftet i alle daginstitutioner. Enten med pædagoger eller med pædagogiske assistenter«.

Annonce

Han tilføjer, at hvis SF skal stemme for finansloven, skal modellen hedde højst tre børn per voksen i vuggestuen og seks børn per voksen i børnehaven.


Men det er allerede muligt at sikre en minimumsnormering, siger Elisa Rimpler, formand for pædagogernes fagforening, Bupl. 65 procent af pædagogerne arbejder på deltid, og cirka 2.000 er ledige, hvilket kan skyldes, at de bor langt fra ledige jobs: »Vi er bekymrede for, at manglen på pædagoger bliver en undskyldning for ikke at indføre minimumsnormeringer nu. Det kan vi ikke leve med, fordi der er et kæmpe stort behov «.


-------------------

Rettelse: I en tidligere version optrådte forkortelsen PGU for den pædagigiske grunduddannelse. Den er imidlertid afløst af PAU, den længere pædagogiske assistentuddannelse.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden