Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDe danske efterretningstjenester slipper for at blive set over skulderen, når de benytter indgreb som aflytning, overvågning og agenter. Tilsynet med Efterretningstjenesterne har nemlig ikke til opgave at føre kontrol med henholdsvis Politiets og Forsvarets Efterretningstjenesters tvangsindgreb og operationer, men skal udelukkende kontrollere, om tjenesterne indsamler og håndterer personoplysninger korrekt. Kontrollen bør derfor udvides, mener den juridiske tænketank Justitia.
»Det er vigtigt, at vi har tillid til efterretningstjenesterne, og at de har stor demokratisk legitimitet. Borgerne skal kunne være sikre på, at der føres kontrol med myndigheder, som opererer i hemmelighed, og der er et uafhængigt tilsyn afgørende«, siger direktøren i Justitia, Jacob Mchangama.
Justitia har kortlagt, hvordan tilsynet med efterretningstjenesterne i såvel Norge som Sverige ved flere lejligheder har fundet overtrædelser af lovgivningen i form af eksempelvis ulovlig rumaflytning, ulovlig indhentning af chatbeskeder og manglende overholdelse af retslige tidsfrister. Problemer, som det danske tilsyn ikke har kompetence til at undersøge, som reglerne er i dag.
Jacob Mchangama påpeger, at PET godt nok skal indhente tilladelse hos domstolene, når man eksempelvis vil installere overvågning af en borger. Men hvis sagen – som oftest – aldrig når en dansk retssal, får offentligheden ikke at vide, om PET har overholdt de begrænsninger, der lå i dommerkendelsen. »Og i forhold til agentvirksomhed føres der slet ikke ekstern kontrol med agenter, hvilket ellers kan føre til alvorlige indgreb i en borgers personlige frihed«, siger Mchangama.
Da Tilsynet med Efterretningstjenesterne blev indført med PET-loven i 2014, blev partierne bag enige om, at der fem år senere (altså 1. januar 2019) skulle være udfærdiget en evaluering af loven. Heri skulle der tages stilling til, hvorvidt tilsynet har den rette styrke og de rigtige kompetencer.
Politiken har spurgt Justitsministeriet, hvad der er sket med den evaluering, som skulle være offentliggjort for 10 måneder siden. Her lyder svaret, at den stadig er under udarbejdelse. Justitsminister Nick Hækkerup (S) vil have evalueringen færddiggjort, før han vil tage stilling til tilsynets opgaver.
Ordførere: En styrkelse af PET
Flere retsordfører på Christiansborg mener, at Danmark bør følge norsk og svensk eksempel og lade tilsynet føre kontrol med flere dele af PET’s og FE’s arbejde.
»Jeg tror, det vil styrke efterretningstjenesterne, hvis tilsynet fik et bredere sigte. Så kunne man som borger og politiker med ro i sindet sige, at der også, hvad angår PET’s operationer, føres uvildig kontrol«, siger SF’s Karina Lorentzen.
Enhedslistens Rosa Lund har tillid til, at efterretningstjenesternes egne jurister løbende vurderer både indgreb og operationer, men intern kontrol er ikke nok, mener hun.
»Vi har før set, hvordan myndigheder ikke udelukkende selv skal stå for kontrollen på områder, som går tæt på borgernes retssikkerhed«, siger hun.
Radikale Venstres Kristian Hegaard er enig. Og han mener ikke, at øget kontrol med PET bør opfattes som noget, der kan gøre PET’s eller FE’s arbejde sværere.
»Nej, for jeg går ud fra, at PET og FE i forvejen overholder reglerne for efterretningstjenester. Og øget kontrol er heller ikke lig med, at tjenesternes operationer bliver åbenbaret for enhver. De skal stadig holdes fortrolige«, siger han.
Politiken har forsøgt at få en kommentar fra såvel PET som FE, men det er ikke lykkedes. PET henviser til Justitsministeriet, mens FE ikke er vendt tilbage på avisens henvendelse.
