0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tænketanken Justitia: Når FE og PET bruger aflytning, overvågning og agenter, skal der også være en kontrolinstans

Justitia konkluderer i en ny analyse, at der kan sættes alvorligt spørgsmålstegn ved, om der føres tilstrækkelig tilsyn med efterretningstjenesterne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De danske efterretningstjenester slipper for at blive set over skulderen, når de benytter indgreb som aflytning, overvågning og agenter. Tilsynet med Efterretningstjenesterne har nemlig ikke til opgave at føre kontrol med henholdsvis Politiets og Forsvarets Efterretningstjenesters tvangsindgreb og operationer, men skal udelukkende kontrollere, om tjenesterne indsamler og håndterer personoplysninger korrekt. Kontrollen bør derfor udvides, mener den juridiske tænketank Justitia.

»Det er vigtigt, at vi har tillid til efterretningstjenesterne, og at de har stor demokratisk legitimitet. Borgerne skal kunne være sikre på, at der føres kontrol med myndigheder, som opererer i hemmelighed, og der er et uafhængigt tilsyn afgørende«, siger direktøren i Justitia, Jacob Mchangama.

Justitia har kortlagt, hvordan tilsynet med efterretningstjenesterne i såvel Norge som Sverige ved flere lejligheder har fundet overtrædelser af lovgivningen i form af eksempelvis ulovlig rumaflytning, ulovlig indhentning af chatbeskeder og manglende overholdelse af retslige tidsfrister. Problemer, som det danske tilsyn ikke har kompetence til at undersøge, som reglerne er i dag.

Jacob Mchangama påpeger, at PET godt nok skal indhente tilladelse hos domstolene, når man eksempelvis vil installere overvågning af en borger. Men hvis sagen – som oftest – aldrig når en dansk retssal, får offentligheden ikke at vide, om PET har overholdt de begrænsninger, der lå i dommerkendelsen. »Og i forhold til agentvirksomhed føres der slet ikke ekstern kontrol med agenter, hvilket ellers kan føre til alvorlige indgreb i en borgers personlige frihed«, siger Mchangama.

Da Tilsynet med Efterretningstjenesterne blev indført med PET-loven i 2014, blev partierne bag enige om, at der fem år senere (altså 1. januar 2019) skulle være udfærdiget en evaluering af loven. Heri skulle der tages stilling til, hvorvidt tilsynet har den rette styrke og de rigtige kompetencer.

Politiken har spurgt Justitsministeriet, hvad der er sket med den evaluering, som skulle være offentliggjort for 10 måneder siden. Her lyder svaret, at den stadig er under udarbejdelse. Justitsminister Nick Hækkerup (S) vil have evalueringen færddiggjort, før han vil tage stilling til tilsynets opgaver.

Ordførere: En styrkelse af PET

Flere retsordfører på Christiansborg mener, at Danmark bør følge norsk og svensk eksempel og lade tilsynet føre kontrol med flere dele af PET’s og FE’s arbejde.

»Jeg tror, det vil styrke efterretningstjenesterne, hvis tilsynet fik et bredere sigte. Så kunne man som borger og politiker med ro i sindet sige, at der også, hvad angår PET’s operationer, føres uvildig kontrol«, siger SF’s Karina Lorentzen.

Enhedslistens Rosa Lund har tillid til, at efterretningstjenesternes egne jurister løbende vurderer både indgreb og operationer, men intern kontrol er ikke nok, mener hun.

»Vi har før set, hvordan myndigheder ikke udelukkende selv skal stå for kontrollen på områder, som går tæt på borgernes retssikkerhed«, siger hun.

Radikale Venstres Kristian Hegaard er enig. Og han mener ikke, at øget kontrol med PET bør opfattes som noget, der kan gøre PET’s eller FE’s arbejde sværere.

»Nej, for jeg går ud fra, at PET og FE i forvejen overholder reglerne for efterretningstjenester. Og øget kontrol er heller ikke lig med, at tjenesternes operationer bliver åbenbaret for enhver. De skal stadig holdes fortrolige«, siger han.

Politiken har forsøgt at få en kommentar fra såvel PET som FE, men det er ikke lykkedes. PET henviser til Justitsministeriet, mens FE ikke er vendt tilbage på avisens henvendelse.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden