Da et bredt flertal i Folketinget i november 2016 indgik aftale om at opbygge et nyt system til at vurdere ejerboliger, udlejningsejendomme og erhvervsejendomme, blev der afsat knap 2,7 milliarder kroner fra 2017 til 2020 til at udvikle et nyt system, der skulle kunne vurdere ejendommene bedre og håndtere klagerne.
3 år senere har forsinkelser og fordyrelser fået denne regning til at stige til 4,7 milliarder kroner frem til 2021 med udsigt til, at regningen vil vokse yderligere i de kommende år.
Det fremgår af et fortroligt aktstykke, som daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) i april fik godkendt i Folketingets Finansudvalg, og som opgjorde de samlede udgifter til 4 milliarder kroner. Siden har nuværende skatteminister, Morten Bødskov (S), afsat 365 millioner kroner ekstra på næste års finanslov og bebudet, at der fra 2021 og fremefter vil være behov for en lignende forøgelse.
Morten Bødskov siger i en skriftlig udtalelse, at det ikke er »overraskende, at man løbende har skullet øge investeringerne i området. Omvendt er jeg enig i, at det er mange penge at bruge, og at vi som politikere må forvente at få et markant forbedret system for de skattekroner, vi putter i projektet«.
Skatteministeren udskød i oktober indførelsen af de nye boligskatteregler med 3 år til 2024. Det er disse boligskatteregler, der på baggrund af de nye vurderinger skal skaffe en skatteindtægt på 45 milliarder kroner om året. I 2024 vil der være gået mere end 10 år, siden daværende skatteminister Holger K. Nielsen (SF) besluttede at kassere det nuværende ejendomsvurderingssystem.
Udskydelsen, der er den femte siden 2013, skete med den begrundelse, at Statens It-råd i august skrev til ministeriet, at det ville være »helt urealistisk« at fastholde den hidtidige tidsplan. Et af problemerne er, at staten skal overtage opkrævningen af grundskyld – skat på grundenes værdi – fra kommunerne, og håndtere en række komplicerede regler om rabatter, af grundskyld og særlige regler for pensionister.
Samtidig konkluderede rådet, at der mangler en samlet plan for, hvordan de mange nye it-systemer til vurdering og opkrævning af ejendomsværdiskat og grundskyld skal spille sammen. It-rådet har »gentagne gange efterlyst et komplet overblik over programmet«, men det er først nu, at rådet »tilnærmelsesvis kan danne sig et indtryk« af opgavens størrelse. Rådet har således først med det fortrolige aktstykke fra april fået noget, der ligner et budget for det samlede projekt.
I aktstykket orienterede Karsten Lauritzen om, at selve it-systemet, der skal foretage ejendomsvurderingerne, blev mere end fire gange så dyrt som hidtil forudsat, og samlet ville koste 1,1 milliard kroner. Og når man medregner øvrige udgifter til supplerende it-systemer, et nyt klagesystem og ekstra bemanding, var der tale om samlede udgifter på 4 milliarder kroner.
Til det beløb vil den nuværende skatteminister føje 365 millioner næste år og et lignende beløb i 2021. Dermed vil de samlede udgifter løbe op i 4,7 millioner, hvilket er 75 procent mere, end politikerne afsatte, da de indgik den politiske aftale for 3 år siden.
Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær, betegner det som et »voldsomt beløb«.
»Det er vildt, at det eksploderer så meget i pris. Vi er slet ikke færdige endnu, og det ser ud til, at det stiger, så jeg tror ikke, at vi ender der«, siger han.
Skatteministeriet forklarer i det fortrolige aktstykke fordyrelsen med, at ministeriet har opgivet at løse hele opgaven selv. I stedet er der taget en række elementer ud af it-systemet, som i stedet skal udvikles af private it-firmaer. Det gælder for eksempel systemer til at håndtere de mange klager, der forventes, og tilbagebetalingen af 14 milliarder kroner i for meget opkrævet skat.
