0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Fra næste år skal man vise et særligt spilkort som legitimation, hvis man vil oddse, altså vædde penge om et sportsresultat.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske Spil vil indføre id-kort for at kunne spille i kiosker og supermarkeder

Fra næste år skal man vise et særligt spilkort med sin legitimation, når man oddser i kiosker hos Danske Spil.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I fremtiden vil man skulle fremvise et spilkort med sit id, når man oddser hos Danske Spil i en kiosk eller et supermarked. I forvejen skal man bruge nem-id for at kunne spille om penge online, men nu kommer kravet om officiel identifikation også til de fysiske salgssteder.

Danske Spil indfører nemlig et krav om et spilkort i løbet af næste år, hvilket skal dæmme op for, at spilleselskabet bliver brugt til hvidvask.

Samtidig skal det hjælpe til, at unge under 18 år ikke kan spille.

Bagmandspolitiet har for nylig advaret om, at der er stor risiko for hvidvask i spilindustrien, og at kriminelle hvidvasker penge på livet løs hos blandt andet Danske Spil.

Den tekniske løsning til spilkortet er ikke på plads endnu, men det vil både blive fysisk og digitalt - for eksempel via en app.

Kamp mod kriminelle

»Hvidvask er en kamp mod kriminelle, og derfor har vi i Danske Spil i forvejen mange kontroller og efterforskninger kørende. Nu strammer vi garnet yderligere, siger Susanne Mørch Koch, der er administrerende direktør for Danske Spil.

»Vi kan ikke leve med usikkerheden om, at vores tilbud om væddemål blive misbrugt til hvidvask eller solgt til unge mennesker, siger hun.

Selv om spilkortet skal stoppe kriminelle og forhindre unge under 18 år i at oddse, vil tiltaget også ramme hobbyspilleren, som vil smide en halvtredser på lørdagens landskamp.

»Det giver ikke mening at have en bagatelgrænse. Dels fordi vi kan lave en god og nem løsning til spilkortet, dels fordi vi gerne vil beskytte børn og unge.

»Det er supervanskeligt at kontrollere alder. Mange unge ser ældre ud, og hverken vi eller vores forhandlere kan leve med, at man kan snyde sig igennem ude i dagligvarehandlen, siger Susanne Mørch Koch.

Susanne Mørch Koch anerkender, at problemet med hvidvask i spillebranchen ikke bliver løst af, at Danske Spil indfører spilkort.

Hun håber, at konkurrenterne, der tæller aktører som Cashpoint og Stanleybet, følger trop med lignende tiltag, eller at Folketinget strammer lovgivningen.

Skatteminister Morten Bødskov (S) har i dag støttet Danske Spils initiativ med spilkort som betingelse for at spille.

» Det er vigtigt for mig, at branchen selv tager ansvar for at løse problemerne, og det gør Danske Spil nu med kravet om spilkortet.

»Næste skridt må så være at få det bredt ud til alle andre spiludbydere, der sælger væddemål i butikker, så vi virkelig kan komme ludomani, hvidvask, matchfixing og spil til mindreårige til livs, siger han i en skriftlig kommentar.

Danske Spil-direktøren Susanne Mørch Koch håber desuden, at spilkortet vil kunne bruges til at sætte ind over for personer, der udviser tegn på ludomani.

Hun vurderer, at spilkortet vil koste Danske Spil et betydeligt trecifret millionbeløb i omsætning på den korte bane.

Spilkortet skal ikke fremvises, når man spiller Lotto eller andre lotterispil. Det skyldes, at den type spil ikke bliver kædet sammen med hverken ludomani eller hvidvask.

/Ritzau.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden