Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Fra næste år skal man vise et særligt spilkort som legitimation, hvis man vil oddse, altså vædde penge om et sportsresultat.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske Spil vil indføre id-kort for at kunne spille i kiosker og supermarkeder

Fra næste år skal man vise et særligt spilkort med sin legitimation, når man oddser i kiosker hos Danske Spil.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I fremtiden vil man skulle fremvise et spilkort med sit id, når man oddser hos Danske Spil i en kiosk eller et supermarked. I forvejen skal man bruge nem-id for at kunne spille om penge online, men nu kommer kravet om officiel identifikation også til de fysiske salgssteder.

Danske Spil indfører nemlig et krav om et spilkort i løbet af næste år, hvilket skal dæmme op for, at spilleselskabet bliver brugt til hvidvask.

Samtidig skal det hjælpe til, at unge under 18 år ikke kan spille.

Bagmandspolitiet har for nylig advaret om, at der er stor risiko for hvidvask i spilindustrien, og at kriminelle hvidvasker penge på livet løs hos blandt andet Danske Spil.

Den tekniske løsning til spilkortet er ikke på plads endnu, men det vil både blive fysisk og digitalt - for eksempel via en app.

Kamp mod kriminelle

»Hvidvask er en kamp mod kriminelle, og derfor har vi i Danske Spil i forvejen mange kontroller og efterforskninger kørende. Nu strammer vi garnet yderligere, siger Susanne Mørch Koch, der er administrerende direktør for Danske Spil.

»Vi kan ikke leve med usikkerheden om, at vores tilbud om væddemål blive misbrugt til hvidvask eller solgt til unge mennesker, siger hun.

Selv om spilkortet skal stoppe kriminelle og forhindre unge under 18 år i at oddse, vil tiltaget også ramme hobbyspilleren, som vil smide en halvtredser på lørdagens landskamp.

»Det giver ikke mening at have en bagatelgrænse. Dels fordi vi kan lave en god og nem løsning til spilkortet, dels fordi vi gerne vil beskytte børn og unge.

»Det er supervanskeligt at kontrollere alder. Mange unge ser ældre ud, og hverken vi eller vores forhandlere kan leve med, at man kan snyde sig igennem ude i dagligvarehandlen, siger Susanne Mørch Koch.

Susanne Mørch Koch anerkender, at problemet med hvidvask i spillebranchen ikke bliver løst af, at Danske Spil indfører spilkort.

Hun håber, at konkurrenterne, der tæller aktører som Cashpoint og Stanleybet, følger trop med lignende tiltag, eller at Folketinget strammer lovgivningen.

Skatteminister Morten Bødskov (S) har i dag støttet Danske Spils initiativ med spilkort som betingelse for at spille.

» Det er vigtigt for mig, at branchen selv tager ansvar for at løse problemerne, og det gør Danske Spil nu med kravet om spilkortet.

»Næste skridt må så være at få det bredt ud til alle andre spiludbydere, der sælger væddemål i butikker, så vi virkelig kan komme ludomani, hvidvask, matchfixing og spil til mindreårige til livs, siger han i en skriftlig kommentar.

Danske Spil-direktøren Susanne Mørch Koch håber desuden, at spilkortet vil kunne bruges til at sætte ind over for personer, der udviser tegn på ludomani.

Hun vurderer, at spilkortet vil koste Danske Spil et betydeligt trecifret millionbeløb i omsætning på den korte bane.

Spilkortet skal ikke fremvises, når man spiller Lotto eller andre lotterispil. Det skyldes, at den type spil ikke bliver kædet sammen med hverken ludomani eller hvidvask.

/Ritzau.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden