Det danske Blackstone ændrer navn og signaler: Mere venlighed, mindre væmmelighed

I de seneste dage har 9. sal i den markante totårnede runde bygning Portland Towers i Københavns Nordhavn ikke bare myldret med pletfrit klædte kontormennesker, men også med håndværkere, der hamrer og borer. ​

Her holder firmaet 360 North til. Et navn, der har skabt skræk og vrede blandt mange, som bor i lejeboliger.

For 360 North har været den amerikanske kapitalfond Blackstones danske administrator – med ry for at købe beboelsesejendomme op i bunker, presse hidtidige lejere ud, rive eksisterende køkken og bad ud, erstatte det med nyt og sætte huslejerne op til det dobbelte eller mere for nye lejere.

Men det er ikke kun de fysiske lokaler i tårnet hos 360 North, der bygges om. Hele ånden i den danske Blackstone-virksomhed skal nu transformeres. Fra aggressiv til blid, fra hårdhændet til lyttende, empatisk.

Siden Blackstone i maj overtog den danske virksomhed, er der udnævnt ny topledelse, og de nye direktører fortæller, at »der er gennemført betydelige investeringer for at sætte en helt ny retning for virksomheden«. Til det brug er der behov for et navneskifte.

Så fra nu hedder 360 North derfor noget helt andet:

Kereby.

»Vi vil med det nye navn signalere, at vi kerer os om vore kunder, lejerne«, fastslår den nyansatte chief operational officer, Kenneth Ohlendorff.

Det er altså ikke det engelske ord care? Men det danske ord kere ... er der overhovedet nogen, der bruger det ord mere?

»Nej, men det gør vi. Det skal signalere god gammeldags service«.

Foto: Mads Nissen

I et interview med Politiken fortæller nyudnævnte Kenneth Ohlendorff og ceo i Kereby, Lars Pærregaard, hvordan de agter at gøre op med Blackstones og 360 Norths ry som væmmelige boligspekulanter. De har dog ikke ønsket at kommentere konkrete enkeltsager.

»Siden Blackstone tog over i maj, har vi haft gang i en meget stor ændring af vores fokus. Ud over meget andet ændrer vi navn til Kereby for at signalere en væsentlig mere kundefokuseret virksomhed«, fastslår Lars Pærregaard.

Indtil dato har Blackstone og 360 North sat hele lejerbevægelsen i Danmark i krigshumør og chokeret politikerne på Christiansborg. Om kort tid ventes et lovindgreb, der skal gøre det mindre økonomisk attraktivt for Blackstone og andre investorer at sætte lejeboliger i stand og hæve huslejen betydeligt, så det bliver sværere for lavindkomstgrupper at bo i de store byer.

Eller som boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har erklæret: »Mindre Blackstone. Mere blandet by«.

Det er paragraffen med nummer 5.2 i boligreguleringsloven, politikerne har sigtekornet rettet imod, og som siden 1996 har løsnet den ellers stramme huslejeregulering, når en bolig sættes gennemgribende i stand.

De to nye topchefer i det danske Blackstone-selskab – Lars Pærregaard tiltrådte i sommer efter Blackstones overtagelse af 360 North, Kenneth Ohlendorff for knap to måneder siden – er på det rene med, at navneskiftet til Kereby vil blive udlagt som en slags greenwash; et forsøg på at dække over fortidens synder og få alt til at dufte bedre.

Kenneth Ohlendorff fastslår, at det rigtige tidspunkt for et navneskifte er, »når man føler, at man er parat til at stå på mål for det, navnet skal signalere«.

»At skifte navn gør jo ingen forskel i sig selv overhovedet«, erkender han.

»Det er det bagvedliggende, der er det vigtige. Det har vi arbejdet længe med, medarbejderne kender nu det nye mål og retningen, nu skal vi så lære at komme derhen. Og så er vi klar til navneskiftet«.

Dæmonisering

Ceo Lars Pærregaard har tidligere sagt, at han føler, at Blackstone og 360 North bliver »dæmoniseret«.

»Når man kalder paragraf 5.2 i loven for Blackstonefidusen, synes jeg ikke, det er et fair. Det er jo en paragraf skabt i 90’erne for at skabe incitament til at renovere boligmassen og en paragraf, som mange andre investorer også udnytter. Og den har gavnet samfundet enormt«.

Lars Pærregaard erkender, at Blackstone og 360 North kunne have gjort mere for at svare på kritikken.

Lejerne oplever, at når Blackstone kommer, så er det med håndværkere, der ikke gør deres arbejde ordentligt, og at lejerne ikke kan trænge igennem, når de ringer til jer. Og så har Blackstone et motto ’buy it, fix it, sell it’, som lejerne kun kan opfatte, som at de skal udnyttes mest muligt?

»Det amerikanske udtryk finder ikke anvendelse på den danske forretning. Jeg kan blankt afvise, at jeg har hørt det fra Blackstone. Og efter at jeg blev direktør, har jeg fået et klart mandat fra Blackstone om, at det her skal bare køre ordentligt og etisk, og vi skal være her på den lange bane«, fastslår Lars Pærregaard.

Hvad er det så, I ikke længere skal gøre?

»Jeg vil hellere fortælle, hvad vi skal gøre. Vi skal administrere og drive erhverv på en respektfuld, forsvarlig, professionel vis. Det betyder, at vores lejere for alt i verden ikke skal føle sig presset ud«.

Lars Pærregaard har stoppet en praksis med såkaldte uanmodede henvendelser, hvor lejere er blevet tilbudt op til flere hundrede tusinde kroner for at flytte ud, så 360 North kunne komme til at renovere dem og give huslejen et gok opad.

»Nogle har taget imod beløb, men for Blackstone og for mig vægter det væsentlig tungere, at folk ikke skal føle sig ubeskyttede i deres lejligheder«.

En anden nyskabelse er bedre information, forklarer Lars Pærregaard: »Når vi skal infomere lejerne om en byggesag, skal det ske ordentligt og løbende i byggefasen«.

Kenneth Ohlendorff supplerer med, at de 100 medarbejdere i det nye Kereby »skal komme hjem hver dag og stolt fortælle om, hvordan de arbejder for et Blackstone-selskab, i stedet for at føle, at de skal snige sig langs husmuren«.

Slut med løs service

Et af de nye tiltag er et nyt kundeservicecenter, så man skal kunne komme i kontakt med Kereby 24 timer i døgnet året rundt. Det skal være med den nyeste it, så der konstant er styr på henvendelserne, så der ikke er ventetid, og sager bliver fulgt op. Lars Pærregaard er klar over, at det har haltet med servicen tidligere, fordi den var »hukommelsesbaseret«.

»Vore viceværter har hidtil selv taget imod telefonopkald fra lejerne, mens de sidder i bil på vej fra det ene til det andet, og så skal de skrive en note eller huske, hvad der er sagt, og det er ikke nemt med 35 telefonopkald om dagen. Det er uretfærdigt at kræve, at de skal nå at lave den service, lejerne beder om. Det skal vi have fod på«.

​

Men I vil vel fortsat gerne have folk til at flytte ud af deres billige gamle lejligheder, fordi I har brug for at sætte i stand og få en forretning ud af den nye højere husleje?

»Jeg skærer det lige ud i pap: Det er forkert. Alle kunder skal være trygge ved at bo hos os. Alle lejemål er og vil forblive uopsigelige for lejerne, og de vil ikke blive udsat for pres for at flytte ud«, fastslår Kenneth Ohlendorff.

Men kan I køre en forretning på mest at udleje billige halvforsømte lejligheder?

Lars Pærregaard: »Demografien går jo sin gang. Når Poul er færdig med studiet og flytter sammen med en kvinde og får et barn, vil de gerne flytte til provinsen eller i hus. Der er en naturlig fraflytning – vi vil ikke på nogen måde fremskynde den«.

Der er ikke et tal

Blakcstone er en såkaldt private equity-virksomhed, og i en sådan skal en investering typisk afvikles over 5-7 år og give et stort afkast. Det passer ikke til et boligejendomsmarked?

»Først og fremmest er de investeringer, som vi foretager, ikke korte. Kereby er sat i verden for at eje og forvalte de her ejendomme potentielt for evigt, og vi arbejder med varige, meningsfyldte, ordentlige forbedringer«, siger Lars Pærregaard.

Men undskyld, ingen skal bilde os ind, at der ikke er et kontant afkastkrav fra Blackstone?

Lars Pærregård nøjes med at konstatere, at »Blackstone forventer som alle andre investorer et bæredygtigt afkast, men der er ikke noget bestemt tal«.

Så skulle I være et enestående eksperimentarium, hvis det tal ikke findes?

»Der er selvfølgelig forretningsplaner for de enkelte ejendomme, og de tal vil jeg ikke ind på. Men det vægter tungere, at det gøres ordentligt«, siger Lars Pærregaard og peger på, at Blackstones investorer især består af offentlige og private pensionsfonde, som fokuserer på langsigtet værdiskabelse.

Boligministeren har fastslået, at når I hæver huslejen efter en renovering af en bolig, går halvdelen af huslejeforhøjelsen ned i jeres lommer som fortjeneste?

Det regnestykke kan Lars Pærregaard »overhovedet ikke nikke genkendende til«: »Når du skal renovere enkelte boliger efter paragraf 5.2, skal du først sikre, at hele ejendommen ikke er i vedligeholdelsesmæssigt dårlig stand. Og jeg kan godt sige jer, at mange af disse ejendomme har et stort efterslæb på vedligeholdelse. Jeg tror, at vi har brugt en halv milliard kroner på at renovere ejendomme indtil videre«.

​

I forbindelse med Politikens artikler har vi set mange ejendomme, hvor lejerne ikke kan forstå, at der ved en fraflytning absolut skal sættes nyt køkken og bad ind. Også selv om det eksisterende inventar fungerer fint i en bolig til en lav husleje på 5.000-6.000 kroner – i stedet for det dobbelte, når I er færdige med at smide det gamle ud og sætte nyt ind?

»Præmissen i dit spørgsmål er, at vi laver ting, der ikke giver mening. Jeg synes, at vi laver meningsfyldte forbedringer og går fra utidssvarende til tidssvarende boliger«, siger Lars Pærregaard.

Vi kan jo bare konstatere, at lejere og politikere ærgrer sig over, at I går så hårdt til renoveringen, at stadig flere mennesker ikke har råd til at bo i byen?

»Men hvis vi ikke gør det, hvor stopper det så?«, spørger Kenneth Ohlendorff.

»På et tidspunkt kommer vi tilbage til det, som var udgangspunktet for at indføre 5.2-reglen, nemlig at boligmassen hele tiden skal vedligeholdes og forbedres for ikke at blive forsømt. Og hvis du ser på vores beboersammensætning i de renoverede lejligheder, er det altså ikke et velhaverkollektiv, men en meget forskelligartet sammensætning«.

Begge chefer for Blackstones nyomdøbte danske virksomhed Kereby har ikke selv bud på, hvad der skal til for at skabe en mere blandet by.

»Men at bevare utidssvarende boliger er efter min mening ikke en del af løsningen. Det handler i større grad om at øge udbuddet af boliger«, siger Lars Pærregaard.

​

Får I sved på panden ved udsigten til et politisk indgreb mod jeres forretning?

Lars Pærregaard: »Det giver da mening, at politikerne ser på, hvordan man kan adressere den ubalance, der er på boligmarkedet. Vi håber på regler, der giver mulighed for et bæredygtigt afkast, så der fortsat er incitament til investeringer, der er samfundsmæssigt hensigtsmæssige. Men uanset hvad der kommer, ejer vi nu en portefølje af ejendomme, der skal passes og plejes«.

Men ringer de ikke til jer fra Blackstone og spørger, hvad ham den danske boligminister har gang i?

Kenneth Ohlendorff: »Det ville være mærkeligt, hvis vi ikke fulgte sagen tæt: I øjeblikket har vi næsten ugentligt besøg af vores kolleger fra Blackstone i London«.

​

​

Blackstone er en topprofessionel virksomhed, der er gået ind i ejendomme i storbyer verden over. Men i København skal I altså bruge to år på at finde ud af, at sådan kan man ikke behandle lejerne. Hvorfor kom Blackstone så skævt fra start her i landet?

Lars Pærregaard: »Blackstone overtog først virksomheden i maj, og vi er nu mere optagede af at sikre vores lejere en god service og drive en ordentlig forretning, så vi kan få vendt den opfattelse, som desværre er skabt«.