Da det i slutningen af sidste år kom frem, at der siden 2015 har været tilfælde af bestikkelse og svindel i Ejendomsstyrelsen, sendte forsvarsminister Trine Bramsen (S) et rejsehold til Hjørring for at undersøge, hvor udbredt svindlen har været. Nu får rejseholdet selskab af andre med et kritisk blik.
Torsdag orienterede forsvarsministeren Folketingets partier om, at der vil blive nedsat en advokatundersøgelse af både Ejendomsstyrelsen og Forsvarsministeriets Departement. En gruppe uvildige advokater skal nu afdække, hvordan svindlen kunne ske, og hvorfor der ikke blev reageret på advarsler.
Advokatundersøgelsen kommer til at se på årene fra 2015, hvor den første sag om bestikkelse blev opdaget, frem til i dag.
Trine Bramsen understreger, at advokatundersøgelsen er et første skridt, der ikke udelukker, at en undersøgelseskommission kan komme på tale, hvis det viser sig, at ulovlighederne er mere omfattende end forventet.
»Jeg går til sagen med meget stor alvor, og jeg har en interesse i, at hullerne bliver lukket hurtigst muligt. Men hvis det viser sig, at der er behov for yderligere initiativer, vil jeg bestemt ikke afvise, at vi følger op med flere tiltag«, siger ministeren med henvisning til, at der er mulighed for at nedsætte en kommission senere.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind