Når elever i folkeskolen går fra 6. til 7. klasse og dermed i udskolingen, oplever mange, at undervisningen bliver markant anderledes. Matematiske beregninger bliver ikke lavet nede ved lyskrydset eller på gokartbanen. Og engelsk kommer ikke ind under huden ved at følge engelske madopskrifter i skolekøkkenet. I stedet bærer undervisningen i de større klasser præg af fokus på boglige aktiviteter og folkeskolens prøver. Og det slider på elevernes motivation for at lære.
Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.
»Undervisningen bliver rettet rigtig meget imod, at der er nogle afsluttende prøver, at der er noget stof, lærerne gerne vil have, at eleverne når igennem, og det har en betydning for den måde, der bliver undervist på. Eleverne fortæller, at det er en meget stillesiddende undervisning med næsen rettet mod bøgerne og computerskærmen, hvor de læser tekster og løser opgaver«, fortæller Mia Lange, chefkonsulent i EVA’s grundskoleenhed.
»Undervisningen bliver mindre eksperimenterende og mere ensformig i udskolingen, men det er et problem, hvis eleverne kun sidder med snuden i en bog. De har brug for at blive udfordret både teoretisk og praktisk. Ellers risikerer de at falde fra«, tilføjer hun.
I rapporten fortæller lærere, at de har travlt med at gøre eleverne uddannelsesparate og klar til de afsluttende prøver, og både elever og lærere beskriver, hvordan ’grebet strammes’ i 7. klasse.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
