Når elever i folkeskolen går fra 6. til 7. klasse og dermed i udskolingen, oplever mange, at undervisningen bliver markant anderledes. Matematiske beregninger bliver ikke lavet nede ved lyskrydset eller på gokartbanen. Og engelsk kommer ikke ind under huden ved at følge engelske madopskrifter i skolekøkkenet. I stedet bærer undervisningen i de større klasser præg af fokus på boglige aktiviteter og folkeskolens prøver. Og det slider på elevernes motivation for at lære.
Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.



























