Det ligner et almindeligt professionelt og effektivt callcenter. To etager i en bygning på det fineste butiksstrøg i Kijev, Ukraines hovedstad. Her arbejder op mod 200 ansatte med at sælge investeringer i digital valuta, såkaldt kryptovaluta, og værdipapirer til kunder over det meste af verden. Men angiveligt er der ingen reelle investeringer.
Det har en whistleblower, som har været ansat i callcenteret, afsløret over for den svenske avis Dagens Nyheter. Han har gennem måneder smuglet informationer og optagelser med skjult kamera ud til den svenske avis, og hans oplysninger er siden blevet verificeret og yderligere undersøgt af avisen i samarbejde med journalister fra en række medier, deriblandt Politiken og centeret Organized Crime and Corruption Reporting Project (OCCRP).
Virksomheden bag callcenteret hedder Milton Group Ltd. Politiken har forgæves forsøgt at få en kommentar fra direktøren, Jacob Keselman, men over for Dagens Nyheter afviser han, at der er tale om svindel. Faktisk sælger virksomheden slet ikke finansielle produkter, men udelukkende it-ydelser, forklarer han.
Var jordbær det store, ville det være det, de solgte investeringer i
Sune Gabelsgård, leder af afdelingen for svindelbekæmpelse hos Nets
Når whistleblowerens oplysninger er unikke, skyldes det, at arbejdet i callcenteret er omgærdet af stor hemmelighed. Ifølge insideren er der bevæbnede vagter ved døren, ligesom de ansatte skal aflevere deres mobiltelefon, før de går på arbejde.
Alligevel er det lykkedes whistlebloweren at smugle en del af virksomhedens kundekartotek ud. I det er der navne på knap 1.000 personer i over 50 lande, heriblandt seks danskere. En række af kunderne står i dag frem i medier verden over og fortæller, hvordan de har mistet penge; nogle har tabt hundredetusinder af kroner.
Alle ofrene fortæller omtrent samme forløb:
De ser en hjemmeside eller artikel om, hvordan de kan tjene mange penge på investeringer. De følger et link og giver deres kontaktoplysninger. Herefter kimer en sælger dem ned og lokker med lukrative investeringer. Forbrugeren betaler og kan følge sine penge yngle på en hjemmeside. Mange investerer så flere penge. Først når forbrugeren vil have fortjenesten udbetalt, bliver det svært. Så skal der betales et gebyr, men selv om forbrugeren betaler, får de ingen penge tilbage. Jo mere man har betalt, desto mere er man villig til at betale for at få pengene igen.
Til sidst ringer en konsulent, som tilsyneladende er fra et ’money recovery’-firma. Ifølge whistlebloweren arbejder konsulenterne dog i samme callcenter som sælgerne. Konsulenten vil hjælpe med at skaffe det tabte tilbage. Mod en kommission. Selv om forbrugeren betaler, får de ingen penge.
Lån optaget via folks computer
Undervejs forsøger sælgerne at få forbrugeren til at installere et program,