0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

De ringede fra et callcenter i Kijev: Tusinder har mistet penge på fupinvesteringer i kryptovaluta

Politiken kan i dag sammen med medier i 25 lande afsløre en virksomhed i Kijev, der har tjent millioner på at lokke tusindvis af almindelige mennesker i det meste af verden til at sætte penge i digital valuta og værdipapirer. Investeringer, der ifølge en whistleblower slet ikke eksisterer. Virksomheden bag callcenteret afviser alle anklager.​​​​​​​​​

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

57-årige Jan Kruses telefon kimede et væk, da han havde givet sine kontaktoplysninger på en hjemmeside, som reklamerede for lukrative investeringer i krypto-valuta. Det var kun begyndelsen til et økonomisk mareridt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det ligner et almindeligt professionelt og effektivt callcenter. To etager i en bygning på det fineste butiksstrøg i Kijev, Ukraines hovedstad. Her arbejder op mod 200 ansatte med at sælge investeringer i digital valuta, såkaldt kryptovaluta, og værdipapirer til kunder over det meste af verden. Men angiveligt er der ingen reelle investeringer. ​​​​

Det har en whistleblower, som har været ansat i callcenteret, afsløret over for den svenske avis Dagens Nyheter. Han har gennem måneder smuglet informationer og optagelser med skjult kamera ud til den svenske avis, og hans oplysninger er siden blevet verificeret og yderligere undersøgt af avisen i samarbejde med journalister fra en række medier, deriblandt Politiken og centeret Organized Crime and Corruption Reporting Project (OCCRP).

Virksomheden bag callcenteret hedder Milton Group Ltd. Politiken har forgæves forsøgt at få en kommentar fra direktøren, Jacob Keselman, men over for Dagens Nyheter afviser han, at der er tale om svindel. Faktisk sælger virksomheden slet ikke finansielle produkter, men udelukkende it-ydelser, forklarer han.​​​​

Var jordbær det store, ville det være det, de solgte investeringer i

Når whistleblowerens oplysninger er unikke, skyldes det, at arbejdet i callcenteret er omgærdet af stor hemmelighed. Ifølge insideren er der bevæbnede vagter ved døren, ligesom de ansatte skal aflevere deres mobiltelefon, før de går på arbejde.

Alligevel er det lykkedes whistlebloweren at smugle en del af virksomhedens kundekartotek ud. I det er der navne på knap 1.000 personer i over 50 lande, heriblandt seks danskere. En række af kunderne står i dag frem i medier verden over og fortæller, hvordan de har mistet penge; nogle har tabt hundredetusinder af kroner.

Alle ofrene fortæller omtrent samme forløb:

De ser en hjemmeside eller artikel om, hvordan de kan tjene mange penge på investeringer. De følger et link og giver deres kontaktoplysninger. Herefter kimer en sælger dem ned og lokker med lukrative investeringer. Forbrugeren betaler og kan følge sine penge yngle på en hjemmeside. Mange investerer så flere penge. Først når forbrugeren vil have fortjenesten udbetalt, bliver det svært. Så skal der betales et gebyr, men selv om forbrugeren betaler, får de ingen penge tilbage. Jo mere man har betalt, desto mere er man villig til at betale for at få pengene igen.

Til sidst ringer en konsulent, som tilsyneladende er fra et ’money recovery’-firma. Ifølge whistlebloweren arbejder konsulenterne dog i samme callcenter som sælgerne. Konsulenten vil hjælpe med at skaffe det tabte tilbage. Mod en kommission. Selv om forbrugeren betaler, får de ingen penge.

Lån optaget via folks computer

Undervejs forsøger sælgerne at få forbrugeren til at installere et program,