0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forskere og læger: Vi skal coronateste langt mere for at kunne genåbne vores samfund

Danmark er lagt øde for at få bugt med spredning af smitte med virussen covid-19. Vi kan ifølge forskere ikke få gang i hjulene igen uden at vide, hvem der er smittet med corona.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark

Det havde været to hårde uger selv for en erfaren vagtlæge i en større dansk provinsby. Han sad lige midt i det hele, i lægevagten. Patient efter patient havde han tilset, og det var helt umuligt at holde sig på afstand af smittefaren.

I over en uge havde han forsøgt at råbe beslutningstagerne op og få dem til at teste vagtlægerne, mens stadig flere kolleger lagde sig syge. Nu havde han selv fået ondt i halsen og hostede. Han kunne ikke vente længere.

Det var i onsdags, dagen før Sundhedsstyrelsen åbnede for, at sundhedspersonale med symptomer på covid-19 kunne få taget en test. Det vidste vagtlægen ikke, så han ringede rundt til alle sygehuse i regionen, indtil han fandt en kollega, som tog ham ind uden om anbefalingerne, men han måtte ud på en lang køretur.

»Det har været rystende at opleve, så umuligt det er at få en test«, siger vagtlægen, som ønsker at være anonym for ikke at udstille den kollega, som hjalp ham med at blive testet.

»Vi tabte kampen om smittesporingen med det samme. Nu risikerer vi også at tabe kampen for personalet på sygehusene«, siger han.

Smittesporing vil sige, at alle dem med symptomer på covid-19, som myndighederne kan finde, bliver testet. Både for at stille den korrekte diagnose og for at opspore de mennesker, som de smittede har været i kontakt med, og derefter sætte dem i karantæne, så de ikke smitter videre.

De danske myndigheder forsøgte at holde epidemien ude af landet ved at følge dem, som kom hjem fra skisportsstederne i Italien, hvor udbruddet først var gået i gang i Europa.

Væltede ind

Onsdag 11. marts gik det op for lektor og afdelingslæge Christian Wejse og hans kolleger på Aarhus Universitetshospital, at den ikke gik længere. Den dag væltede det ind med opkald fra praktiserende læger, som ville henvise patienter til at blive testet på hospitalet.

»Jeg smed måske 50 sedler i testbunken, og vi sad i et lokale fyldt med speciallæger«, fortæller Christian Wejse.

»Vi tænkte, at vi kunne optrevle smittekæder. Så kom der pludselig hundredvis af coronasmittede kørende hjem gennem Tyskland. De kom op og smittede deres familier«.

Christian Wejse hentyder til skiturister fra østrigske Ischgl, som for sent kom på radaren herhjemme. Ischgl er arnestedet for, at smitten bredte sig så hurtigt i Danmark.

Asiaternes nederdrægtige oplevelser med sars og andre højsmitsomme vira har bragt dem foran os rent tankemæssigt

Sådan havde det ikke behøvet at gå. Det beviser udviklingen i flere af de lande, som ligger tæt på covid-19’s epicenter, Kina. Taiwan, Singapore og Hongkong har kun få hundrede smittede. Hundredtusinder rejser fra Taiwan og Hongkong til og fra arbejde i Kina.

De lande var anderledes forberedt. De har nemlig prøvet det før.

I 2003 blev mange af deres indbyggere ramt af akut luftvejssyndrom, bedre kendt som sars.

»Asiaternes nederdrægtige oplevelser med sars og andre højsmitsomme vira har bragt dem foran os rent tankemæssigt«, siger professor i klinisk mikrobiologi Hans Jørgen Kolmos fra Syddansk Universitet.

Så mens skituristerne helt frem til begyndelsen af marts væltede ind i Danmark fra Østrig, gik nogle af de asiatiske lande anderledes til værks:

Med variationer fra land til land målte de temperaturen på alle, som kom fra risikoområder, satte dem i karantæne og fulgte smittede og karantæneramte med særlige apps eller mobildata. Og så tester, tester og tester de igen.

Tag Taiwan. Et land med en befolkning på 23 millioner, hvoraf en lille halv million arbejder i Kina. Allerede 31. december, samme dag de første advarsler kom fra Kina, gik taiwanske myndigheder om bord på fly fra Wuhan for at teste passagererne for feber. Siden er 124 forskellige tiltag sat i værk efter en nøje tilrettelagt plan, der er detaljeret, helt ned til hvordan forsyningen af masker skal sikres. Resultat: et smittetal på en tiendedel af det danske.

Eller tag Singapore, som straks satte et testregime i gang sammen med karantæne til indrejsende fra de ramte områder. Alle, som har været i tæt kontakt med en formodet smittet – og det vil sige inden for en afstand af mindre end to meter i mere end en halv time de foregående to uger – bliver sendt i karantæne. En sundhedsmedarbejder ringer en gang i døgnet, og er der tegn på sygdom, bliver vedkommende testet.

Sådan spottede Singapore 53 af de første 100 konstaterede tilfælde, viser en undersøgelse foretaget af det amerikanske center for sygdomskontrol, CDC.

Indbyggerne i disse lande tog i forvejen så meget bedre hånd om den daglige hygiejne, at antallet af influenzaramte i Hongkong er styrtdykket siden sars.

Historien om de næsten smittefri lande har bredt sig. De fleste af landene har stadig åbne grænser, selv om indrejsende kommer i karantæne. Internationale medier beretter om europæere og folk fra regionen, som flyver til Singapore for at komme væk fra corona og til et land med det bedste sundhedsberedskab. En del er smittet ved ankomsten.

Test, test, test

Mens nogle asiatiske lande modsat Danmark altså vandt kapløbet om smitteopsporingen, er den erfarne vagtlæge, der ikke ønsker sit navn frem, stadig ikke tilfreds, selv om hans kolleger nu også kan blive testet uden at gå bag om systemet. Han vil have adgang til at henvise dem af sine patienter, der har symptomer på covid-19, til test, også selv om de ikke alvorligt syge.

Det gik de danske myndigheder bort fra, da de danske skiturister havde smittet deres nærmeste. Nu bliver kun patienter på hospitalerne og sundhedspersonale testet. Resten af de sløje danskere skal gå i isolation, uanset hvad de fejler. Folketinget har vedtaget hastelovgivning, som lægger gaderne øde, lukker skoler, tømmer restauranter. Fyringer og hjælpepakker er den nye hverdag. Der er bred opbakning blandt eksperter til, at de politiske tiltag er nødvendige i den nuværende situation, men ikke til, at man skal holde op med at teste danskere med symptomer.

Janne Tolstrup, professor på Statens Institut for Folkesundhed, opfordrer også til, at flere danskere testes. Hun henviser til et studie fra Kina, som viser, at det er en effektiv måde at stoppe smitten på. De danske myndigheders argument om, at alle syge skal opføre sig, som har de covid-19, giver hun ikke meget for. Ét er de syge, som måske nok kan isolere sig. Men alle, som de har været i kontakt med, skal også i karantæne i to uger.

»Vi glemmer utrolig hurtigt. Hvis ikke vi danskere ved, at den person, vi har været i kontakt med, er smittet, så er to uger virkelig lang tid«, siger professoren.

Folk bliver jo ikke hjemme, hvis de ikke ved, at de eller deres nærmeste er smittet med coronavirus. Og allerede en til to dage før man får symptomer, begynder man at sprede virus

En besked i e-boks til alle smittede med krav om at informere samtlige, personen har været i kontakt med, vil hjælpe gevaldigt, vurderer hun. Det kan Danmark gøre her og nu og helt uden asiatisk overvågning.

Kristian G. Andersen deler den opfattelse. Han arbejder på det amerikanske forskningsinstitut Scripps Research i Californien og sidder i et panel af topforskere, som skal rådgive den amerikanske regering i forbindelse med coronakrisen.

»Folk bliver jo ikke hjemme, hvis de ikke ved, at de eller deres nærmeste er smittet med coronavirus. Og allerede en til to dage før man får symptomer, begynder man at sprede virus«, siger han.

Annonce

Ifølge Kristian G. Andersen siger de fleste epidemiologiske eksperter i verden det samme som verdenssundhedsorganisationen WHO:

»Test, test, test. Og den besked er møntet på Danmark«, mener forskeren, selv om de danske myndigheder i stærke vendinger afviser netop det.

Gentagne gange har Sundhedsstyrelsen begrundet afvisningen af at teste sløje danskere med, at der skal være kapacitet til at teste de mest trængende. Tirsdag åbnede styrelsen også for, at udvalgte læger kan bede et begrænset antal patienter om at foretage en hjemmetest. Dermed kan Danmark følge udbredelsen af smitten. Samtlige eksperter, Politiken har været i kontakt med, roser det initiativ.

Mangel på tests

Danske Regioner advarer om mangel på testudstyr. Men hvis Danmark ellers kan sikre sig forsyninger, behøver kapaciteten på hospitalernes laboratorier, som udfører analyserne, ikke være et problem.

Tidligere på ugen indkøbte Danmark således ekstra udstyr, som gør det muligt at teste flere på hospitalernes laboratorier. Noget af udstyret står på Aarhus Universitetshospital, som ifølge lægefaglig direktør Claus Thomsen hidtil har udført gennemsnitligt cirka 300 tests per døgn. Med det nye udstyr, som dog lige skal køres ind, gætter han på at kunne presse 2.500 analyser igennem, hvis laboratoriet kører i døgndrift. De seneste dage er der blevet taget godt 1.000 tests i hele landet.

»Vi har kapacitet nok og mulighed for at vælge mellem flere testmetoder. Det er rigtig godt«, siger direktøren.

Sundhedsstyrelsen svarede på et pressemøde fredag ikke direkte på, hvad den samlede testkapacitet i Danmark er. Direktør Søren Brostrøm fremhævede, at det også afhænger af personalet, som håndterer testene.

Selv hvis det bliver vanskeligt at skaffe udstyr, er der inspiration at hente i udlandet. Da epidemien eksploderede mellem hænderne på sydkoreanerne, som ellers troede, at de havde slået den ned, gik de i gang med at opbygge et nyt testberedskab. Knap 100 drive-in-laboratorier og en tilhørende produktion af testudstyr stablede de på benene på tre uger, fremhæver Janne Tolstrup. Antallet af tests har passeret 300.000, og i forhold til befolkningstal tester Sydkorea stadig tre gange så mange som Danmark.

Testmaskiner har vi masser af. De bliver brugt i fødevareindustrien, på medicinalvirksomheder og på universiteter.

»Der står ledige maskiner over det ganske land«, siger Janne Tolstrup.

Uenige eksperter

Det er dog langtfra alle eksperter, som mener, at det er sagen at teste alle sløje danskere, uanset om vi kan eller ej. De fleste af de eksperter fra landets universitetshospitaler, som optræder i medierne, bakker myndighederne op. En af dem er speciallæge Christian Wejse fra Aarhus, som ikke har glemt den historiske onsdag, da telefonerne glødede:

»Det kan godt være, at tallene siger, at vi kunne teste lidt flere. Men i praksis kunne vi ikke fortsætte. Vi er begyndt at teste alle de virkelig syge i stedet for de lidt syge«, argumenterer han.

Christian Wejse forventer, at der gradvis bliver mulighed for at teste flere, men advarer imod, at